Egil Hulgaard
 svarer 
Kaare Dybvad Bek

Egil Hulgaard (K) spørger boligministeren, Kaare Dybvad Bek, om de i lovforslaget estimerede administrative omkostninger for erhvervslivet m.v.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 9, Spørgsmål 3
Vil ministeren redegøre nærmere for de i lovforslaget estimerede administrative omkostninger for erhvervslivet – og dermed private ejendomsejere – som følger af lovforslaget, og som uden nærmere specifikationer opgøres til mindre end 4 mio. kr., herunder hvorledes dette beløb er fremkommet?

Svar fra mandag den 16. november 2020
Lovforslagets administrative konsekvenser er opgjort med udgangspunkt i det antal boliger i det samlede byggeri, som blev opført i hele landet i 2018-19, svarende til ca. 30.000 enheder.

Vurderingen af, at de administrative konsekvenser er under 4 mio. kr., tager udgangspunkt i det samlede private helårsboligbyggeri på omkring 25.000 boliger årligt (2018-19) ud af de 30.183 enheder, heraf omkring 15.000 boliger beliggende i etageboliger. Under forudsætning af, at en indberetning har en administrativ byrde på ca. 100 kr. (svarende til ca. 10 min. af en timeløn på ca.

600 kr.) vil de årlige administrative omkostninger udgøre ca. 2,5 mio. kr. ved indberetning af samtlige private helårsboliger.

Det vil sige, at skønnet på 2,5 mio. kr. forudsætter, at alle disse helårsboliger står tomme i mindst 6 uger. Hertil kommer, at lovforslaget kun omfatter boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, og kun boliger i de regulerede kommuner. Der er altså tale om et skøn på 2,5 mio. kr., hvor alle parametre er sat til det maksimale og det må derfor forventes, at omkostningerne bliver noget lavere og under alle omstændigheder lavere end 4 mio. kr.

Side
0:000:00