Heidi Bank
 svarer 
Kaare Dybvad Bek

Heidi Bank (V) spørger boligministeren, Kaare Dybvad Bek, hvorvidt de nybyggede boliger, der påtænkes omfattet af de nye regler, er relevante i forhold til den kommunale boliganvisning m.v.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 9, Spørgsmål 7
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt de nybyggede boliger, der påtænkes omfattet af de nye regler, er relevante i forhold til den kommunale boliganvisning, herunder med hensyntagen til om der er sammenhæng mellem huslejen i de nybyggede boliger og de boliganviste borgeres indkomst og rådighedsbeløb? Såfremt den kommunale boliganvisning ikke er relevant for de nybyggede boliger, vil ministeren da forklare, hvad de nye regler konkret vil betyde for boliger, der ikke tages i brug som helårsbeboelse umiddelbart efter ibrugtagning?

Svar fra mandag den 16. november 2020
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt de nybyggede boliger, der påtænkes omfattet af de nye regler, er relevante i forhold til den kommunale boliganvisning, herunder med hensyntagen til om der er sammenhæng mellem huslejen i de nybyggede boliger og de boliganviste borgeres indkomst og rådighedsbeløb?

Såfremt den kommunale boliganvisning ikke er relevant for de nybyggede boliger, vil ministeren da forklare, hvad de nye regler konkret vil betyde for boliger, der ikke tages i brug som helårsbeboelse umiddelbart efter ibrugtagning?

Svar:

Nyetablerede boliger med krav til helårsbeboelse er lige så relevante i forhold til den kommunale anvisningsret som de eksisterende boliger, der er omfattet af reglerne om bopælspligt, idet sidstnævnte gruppe bl.a. består af nyetablerede boliger, som allerede er taget i brug til helårsbeboelse. Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på den gældende ordning vedrørende bopælspligt, men kun udvider denne med henblik på at omfatte nyetablerede boliger med krav til helårsbeboelse.

Hvis kommunen ikke vælger at anvise en boligsøgende, vil det ikke ændre på den pågældende boligs karakter. Der vil fortsat være tale om en bolig, der kun må anvendes til helårsbeboelse.

Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne give samtykke til, at en bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig, tages i brug til sommerbeboelse m.v., da dette vil være i strid med lokalplanens bestemmelser om anvendelse og formål.

Kommunalbestyrelsen kan ifølge planlovens § 19, stk. 1, dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan mv., der er opretholdt efter § 68, stk. 2, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, eller tidsbegrænses til Side maksimalt 3 år, dog 10 år for studieboliger. Hvis kommunalbestyrelsen meddeler dispensation efter denne bestemmelse, som indebærer, at boligen kan anvendes til andet formål end helårsbolig, vil boligen i sagens natur ikke længere falde under nærværende lovforslag.
0:000:00