Lasse Frimand Jensen
Jesper KjeldsenAalborgs borgmester bliver facilitetsformand

Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark (IFFD) har torsdag fået en ny formand.
Aalborg Kommunes borgmester Lasse Frimand Jensen (S) er blevet valgt som frontfigur på foreningens generalforsamling i Nyborg den 19. marts 2026, skriver IFFD i en pressemeddelelse.
Frimand Jensen udtaler:
"Idræts- og fritidsområdet betyder meget for vores lokalsamfund – både i forhold til folkesundhed, fællesskaber og den brede velfærd. Jeg ser frem til at arbejde for, at kommunernes stemme står endnu stærkere i de nationale drøftelser om fritidslivet og idrættens udvikling."
Lasse Frimand Jensen erstatter den konstituerede formand Lene Dybdal (A), og samtidig indtræder fire nye politikere i IFFD's forretningsudvalg, heriblandt rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, Jesper Kjeldsen (S), der bliver 1. næstformand.
Omtalte personer
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
- Her er idrætsaktørernes ønsker til en ny regering: "Vi aner ikke, om vi er købt eller solgt"
- Ugens profil: Idrættens demokrati er udfordret på alle niveauer. Men truslen er for vigtig til at overlade den til politikerne
- Her er kommentarskribenterne på Altinget Idræt
- Debatten om mistrivsel i skolerne overser en oplagt kur: Foreningslivets frirum
















