Børns Vilkår: Kommunale forskelle skaber urimelig ulighed i børn og unges fritidsliv

Det er heller ikke alle børn, der har forældre, som har mulighed for at køre dem til og fra fritidsaktiviteter hver eneste uge, eller som overhovedet kan overskue hvilke tilbud, der findes, og hvordan og hvornår, man tilmelder sig dem.

Børn og unge har, som det er i dag, altså langt fra lige muligheder for at deltage i det fritidsliv, som vi ved, kan være med til at styrke deres trivsel. Det er problematisk i en tid, hvor mistrivselsstatistikker ikke sjældent viser røde tal.

Fritidsliv er vigtigt frirum

En undersøgelse af børns fritidsliv, som vi i Børns Vilkår udgav tidligere i år, viser, at børn, som går til fritidsaktiviteter, har højere livstilfredshed, større skoleglæde og oplever mindre ensomhed end børn, som ikke går til fritidsaktiviteter.

Undersøgelsen bekræfter det, som lignende undersøgelser tidligere har vist: Fritidslivet har et trivselsfremmende potentiale, og fritidsaktiviteter kan udgøre et vigtigt frirum for børn og unge – særligt den gruppe, som har det svært derhjemme eller i skolen.

Hvis man virkelig vil have åbnet fritidslivet for alle, skal kommunerne også afsætte ressourcer til at lave opsøgende indsatser.

Rasmus Kjeldahl og Mirjam Marie Westh
Hhv. direktør og ungefaglig konsulent, Børns Vilkår

En 14-årig pige, der deltog i undersøgelsen, udtrykte det sådan her:

"Hvis man har det svært, så går man til noget, fordi så er man ligesom med i et fællesskab dér, og så kan det være, at man prøver at komme væk fra det svære."

En oversigt over international forskning om udsatte børns fritidsliv viser desuden, at fritidsaktiviteter kan udvide børn og unges netværk og give adgang til voksne, som de kan søge hjælp og støtte hos.

Den gevinst er især vigtig, når vi taler om børn og unge, der af den ene eller anden årsag har svære vilkår.

Ulighed præger Danmark

I vores undersøgelse om børns fritidsliv kunne vi se, at der er stor forskel på udbuddet af fritids- og klubtilbud alt efter, hvor i landet man bor.

I nogle kommuner er der forsvindende få fritidstilbud, og mange skal transporteres langt for at deltage i de fritids- eller klubtilbud, der er.

Samtidig har flere kommuner ikke et eneste kommunalt fritidstilbud til børn og unge i udskolingen.

Kommunale fritidstilbud er vigtige, fordi ikke alle børn kommer fra familier, der har ressourcer til hverken at opsøge eller betale for privat udbudte fritidsaktiviteter.

Hvis der ikke er fritidstilbud til rådighed, som kommunen afholder hele eller dele af udgifterne for, udelukker vi en gruppe af børn og unge fra at blive indlemmet i et trygt og positivt fællesskab.

En dreng i undersøgelsen fortalte, at han måtte stoppe i klub, da tilbuddet blev for dyrt for hans familie, og en pige i 7. klasse fulgte op med at sige: "Alt kostede penge, så mange stoppede, da det var alt for dyrt og bare skulle være sjovt."

Fritidspas risikerer at misse egne mål

Det skal hverken være forældres adresse, pengepung eller sociale ressourcer, der afgør, om børn og unge kan gå til sport, musik eller i klub.

Kommunernes fritidspasordninger er et vigtigt initiativ i forhold til at øge tilgængeligheden og eliminere betydningen af forældres økonomi – særligt for børn, der er bosat steder med begrænsede eller ingen kommunale forenings- eller klubtilbud.

Alle børn og unge skal have let adgang til alderssvarende fritidsaktiviteter af høj kvalitet.

Rasmus Kjeldahl og Mirjam Marie Westh
Hhv. direktør og ungefaglig konsulent, Børns Vilkår

Med et fritidspas kan børn få betalt kontingent, forskellige gebyrer i forbindelse med stævner, turneringer og lignende, og de kan få betalt ridehjelm, benskinner eller andet nødvendigt udstyr.

Flere kommuner yder dog kun tilskud i en tidsbegrænset periode med den forventning, at familier herefter selv overtager betalingen.

Det giver selvsagt ikke meget mening og er svært urimeligt over for de børn og unge, der ved fritidspassets udløb risikerer at blive tvunget væk fra det fællesskab, som de netop er blevet en del af.

Vi ved desuden, at det sjældent er økonomi alene, der afgør, om en familie får opsøgt et fritidstilbud eller ej. Fritidspasordninger er, uanset hvad, derfor kun en lille del af løsningen.

Kommuner må skrue op for ambitionerne

Hvis man virkelig vil have åbnet fritidslivet for alle, skal kommunerne også afsætte ressourcer til at lave opsøgende indsatser, så man sørger for at få fritidslivet ud til de borgere, som ikke opsøger det selv.

Eksempelvis ved at stille såkaldte ressourcepersoner eller fritidsvejledere til rådighed, så alle – også børn og unge i udsatte positioner – hjælpes ind i de vigtige fritidsfællesskaber.

Inden længe skal parterne i Sammen om Fritiden præsentere deres anbefalinger. I Børns Vilkår håber vi, at anbefalingerne vil markere et opgør med børns fritidsliv som noget, der falder mellem flere politiske stole.

Vi skal prioritere og betragte fritidslivet selvstændigt som den helt centrale arena, det er, for børn og unges liv og trivsel. 

Der er med andre ord brug for, at vi hæver både ambitionerne – og investeringerne – og gør op med uligheden i børn og unges fritidsliv. Alle børn og unge skal have let adgang til alderssvarende fritidsaktiviteter af høj kvalitet, hvor trivsel og trygge fællesskaber er omdrejningspunktet.