Bliv abonnent
Annonce
Om  
Karin Ingemann

CFSA's bestyrelse får ny forperson

Foto: Pressefoto/Center for Frivilligt Socialt Arbejde
10. oktober 2022 kl. 14.10

Social- og Ældreministeriet har valgt Karin Ingemann som ny forperson for bestyrelsen i Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA). Hun er tiltrådt posten efter mange års samarbejde med organisationen.

Det skriver Center for Frivilligt Socialt Arbejde i en pressemeddelelse.

"Hvis vi ikke samarbejder om løsningerne, så når vi ikke det, vi vil. Derfor er civilsamfundet så vigtigt. Men hvis vi vil mere end blot holde skåltaler om frivillighed, så er vi nødt til at sikre os, at der bliver indsamlet relevant viden, som kan bidrage til at udvikle det frivillige Danmark," udtaler den nyvalgte forperson.

Karin Ingemann har næsten 20 års erfaring fra centraladministrationen. Hun har blandt andet været ansat ved Social- og Ældreministeriet gennem 14 år, hvoraf ti af dem var som kontorchef. Herfra har hun et stort kendskab til CFSA.

Samarbejdet med organisationen forsatte, da hun i 2015 tiltrådte som chef i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Hun har siden 2020 været udviklingschef i Danmarks Idrætsforbund (DIF). 

Det er Social- og Ældreministeriet, der har til opgave at udpege forpersonen i CFSA, ligesom de også udpeger tre af bestyrelsens øvrige medlemmer. Bestyrelsens resterende tre medlemmer bliver udpeget af Kommunernes Landsforening, Forskningsrådet for Samfund og Erhverv samt medlemmerne af Frivilligrådet.

Bestyrelsen udpeges for en periode på fire år, der følger den kommunale valgperiode.

30. september tiltrådte den nye bestyrelse i Center for Frivilligt Socialt Arbejde med Karin Ingemann som forperson. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026