De svedende atleter midt i masserne til DM-ugen giver forbund mulighed for at bryde med "plejer"

Præcist hvilke idrætter er mindre vigtigt, og listen over deltagende idrætter afviger hver gang en lille smule fra året forinden.

Nogle idrætter vil helst være et andet sted, andre kan ikke få tidspunktet til at passe, eller måske har årets værtsby ikke de faciliteter, der skal til, for at en idræt kan afholde sit mesterskab der.

Limfjorden løber nu engang kun igennem Aalborg og ikke også Herning. 

Massen forstærker opmærksomheden. Til sommer vil folk på tur i Aalborg igen kunne gå på opdagelse blandt de mange idrætsgrene, som er spredt ud over byen.

De fleste blandt publikum kommer ikke for at opleve en særlig idræt, men for at lade sig overmande af massen og selv blive en del af den som tilskuer.

Tilskuerkulissen øger attraktionskraften ved arrangementet yderligere.

Flere lokale bliver klar over, at der er noget på færde og TV, der er lokket til af idrætterne, får endnu flottere billeder, når atleterne dyster omgivet af en menneskemængde. Tilskuerne og atleterne bidrager sammen til DM-ugens værdi på TV. 

DM-Ugens fortsatte succes afhænger af, at idrætten og folkefesten hænger sammen, så hensynet til publikum står højt. Danskerne til DM-ugen skal hvert år have en helstøbt, genkendelig oplevelse. 

DM-ugen bliver er en (noget alternativ) videreuddannelsesmulighed for idrætsforbundene.  

Christian Tolstrup Jensen
Lektor, Københavns Universitet

For idrætterne betyder det, for det første, at de må slække på kontrollen over deres nationale mesterskaber. Mesterskaberne kan ikke længere nødvendigvis ligge, hvor de plejer hverken med hensyn til tid eller sted.

I stedet for at kunne bestemme selv, skal idrætterne følge sendeskemaet, som DR har sat og flytte alle eller visse af deres konkurrencer ind på torvet eller gågaden. Det koster kræfter, men betaler sig i form af det øgede antal tilskuere og opmærksomhed.

Styrkeløft i Herning 2024 flyttede for eksempel dele af deres konkurrence ind på biblioteket i Herning. Det krævede, at de stillede hele set-uppet op to gange og tilpassede sig helt nye omgivelser, men opmærksomheden blev til gengæld mange gange større. 

For det andet vil idrætterne selv gerne have så meget ud af TV-tiden som muligt og ved godt (eller lærer hurtigt), at visse ting fungerer bedre på TV end andre. Jo enklere, mere dramatisk og spændende, mesterskabet kan gøres, desto bedre.

Det er ikke TV, som stiller det krav direkte, det er massens paradoks. Idrætten må blive en del af massen for at være med, men samtidig må den prøve at skille sig så meget ud, som rammerne tillader for at få det maksimale udbytte.

Pauser i afviklingen skal helst undgås og idrætter, som ikke er vant til mediedækning, må pludselig begynde at se på, hvad deres gode historie er.

Hvilken atlet kan de fremhæve, så folk hjemme i sofaen får nogle at holde med? 

Samlet set stiller et arrangement som DM-ugen høje krav til idrætterne. De skal have overblik, hurtige beslutningsgange, engagement og være lydhøre over for råd og vink fra TV og andre aktører uden for deres egne rækker.

En idræt ved et arrangement som DM-ugen skal være fleksibel og kreativ.

Det er egenskaber, som ikke bare er vigtige i forbindelse med DM-ugen. Men forskning fra DM-ugens svenske pendant (SM-veckan) viser, at sådanne arrangementer er gode steder at træne sin fleksibilitet og være kreativ.

DM-ugen bliver dermed ikke kun et udstillingsvindue for idrætterne, der kan tiltrække nye medlemmer og sponsorer. DM-ugen bliver også en (noget alternativ) videreuddannelsesmulighed for idrætsforbundene.  

Idrætsforbund, som alle andre organisationer, kan indimellem gøre det, som man plejer at gøre. Det er nemmest at holde DM et sted, hvor man har været før, på et tidspunkt som alle i miljøet kender.

Er man et nyt sted, må idrætterne lære det at kende, knytte nye kontakter, være omstillingsparate. Er der i tillæg både publikum og TV, så må man også lære at formidle sine gode historier, alt sammen mens selve konkurrencen skal være lige efter bogen, som den plejer. 

Mens de høje krav kan inspirere nogle idrætter til at anstrenge sig for at komme med, så giver det også et ansvar til DIF for at hjælpe de idrætter, som ikke selv kan lære tilstrækkeligt til at komme med til DM-ugen. Så alle forbund får gavn af tilbuddet og massen hele tiden fornyes.