Elev: Vi spilder tiden på erhvervsskolerne

Tager man i skole for det sociale? For at lære noget? Eller fordi bekendtgørelsen siger, at vi skal?  

Jeg ville ønske, jeg kunne svare, at det er for at lære og for at få nogle gode bekendtskaber – men helt ærligt føler jeg kun, jeg er her, fordi bekendtgørelsen siger jeg skal.  

Jeg er på mit andet hovedforløb som industritekniker, et særligt forløb kaldet ”talentsporet”. Et spor, som mine klassekammerater og jeg har valgt, fordi vi elsker industriteknik, og vi ønsker at blive de bedst mulige industriteknikkere. Desværre føler jeg, vi spilder tiden.

Desværre er opgaverne alt for nemme i forhold til de mange timer, der er sat af til at løse dem.

Første skoledag 31. juli lå så tidligt, at vores (i øvrigt dygtige) undervisere ikke havde haft forberedelsestid. Vi møder derfor ind til, at kun 9 ud af os 17 elever er oprettet i klassens Teams-kanal. Helt generelt driller teknikken, og ingen ved tilsyneladende, hvad der skal ske.

Det sætter sig i stemningen, og vi kommer først i gang efter et par timer – men en navnerunde nåede vi aldrig. Dagen ender med, at vi får fri en hel time, før skemaet tilskriver. 

Sidenhen er det blevet bedre. Vores undervisere har oprettet opgaver til rådighed Teams. Desværre er opgaverne alt for nemme i forhold til de mange timer, der er sat af til at løse dem, og vi oplever, at vi i højere grad får erfaring med den viden, vi allerede havde, snarere end at give os ny viden, vi kan tage med hjem på virksomheden. 

Tidligt fri hver dag

Personligt er jeg en af de langsommere og knap så fagligt dygtige i klassen, men selv jeg skal have ekstraopgaver for at udfylde tiden. Alligevel ender hver evig eneste dag med, at vi får tidligere fri end planlagt. Efter to hele uger på skolen føler jeg faktisk ikke, at jeg har lært noget nyt. Det gør sgu ondt på mig, særligt med tanke på, at min mester betaler løn for, at jeg sidder her.

Der er ingen klassefester, fredagsbar, introdag eller udflugter i kalenderen.

Vi tog samtalen med en af vores undervisere en dag. Jeg vil igen pointere, at vores undervisere er så dygtige! De er bare for få. Ifølge ham lærer vi det, vi skal, da vi følger bekendtgørelsen til punkt og prikke. Han kunne fint se vores pointer og ville egentligt gerne udvikle nye forløb og opgaver til os, men har desværre ingen forberedelsestid til det.  

Ingen introdage eller klassefester

Hvad så med det sociale? På tredjedagen kom den famøse navnerunde. Kærkomment, for jeg kendte ikke navnene på andre end min sidekammerat, min kollega og de fem klassekammerater, jeg også var på 1. hovedforløb med.

Herfra tvivler jeg på, at der sker meget mere, for vi er ikke blevet stillet noget i udsigt. Der er ingen klassefester, fredagsbar, introdag eller udflugter i kalenderen.

Vi mangler faglærte. Det er spændende at bruge sin viden til at producere ting. Vi er mange, der drømmer om at blive de bedste, vi kan blive. Vores undervisere vil så gerne gøre os klogere.  

Men jeg er bange for, at rammerne for uddannelserne skræmmer unge væk. Vi er nødt til at få flere undervisere, flere sociale tiltag og finde en retning for vores erhvervsuddannelser. For det er svært at motivere sig selv, hvis det eneste formål er at opfylde bekendtgørelsen.