Gadeidrætten fortjener en plads på finansloven
Gadeidrætten i bredeste forstand inspirerer og bryder med vanetænkning, skriver Mads Young Christensen, formand i Danmarks Basketball Forbund.
Mads Young Christensen
Direktør, Vordingborg Kommune, formand, Danmarks Basketball ForbundSkal fremtidens idræt kun foregå i den organiserede foreningsidræt?
Nej, ikke hvis man spørger mig.
Foreningsidrætten skal selvfølgelig, som nu, udgøre en central del af danskernes idrætsaktivitet. Men den selvorganiserede idræt og særligt gadeidrætten kan noget, som jeg selv er nysgerrig på og finder inspirerende.
Allerede før finanslovsudspillet meldte kulturministeren ud, at regeringen ville støtte organisationer som Ombold og Game, som i mange år, og med stor succes, har arbejdet på at udbrede gadeidræt.
Og da udspillet blev præsenteret i fredags, var der ganske rigtigt afsat midler. 10 millioner årligt de næste fire år.
Det glæder mig, at gadeidrætten nu ser ud til at blive støttet økonomisk på finansloven. Jeg tror, at det vil føre en masse gode ting med sig og løfte dansk idræt. Først og fremmest, fordi de skaber flere aktive. Og jo flere aktive, desto bedre. Punktum.
For det andet tiltrækker og engagerer gadeidrætten nogle målgrupper, som mange traditionelle idrætsforeninger har svært ved at få ind i hallerne.
Jeg tror og håber på, at fremtidens idræt vil være endnu mere mangfoldigt organiseret end i dag
Mads Young Christensen
Formand, Danmarks Basketball Forbund
Her tænker jeg blandt andet på børn og unge i socialudsatte boligområder, men også de mange, som gerne vil være aktive, men hvor det at træne fast samme dag samme tid hver uge ikke er et godt match.
For det tredje, og her ser jeg i virkeligheden det største potentiale, kan gadeidræt i bredeste forstand inspirere og bryde med vanetænkning.
Børn og unge har altid spillet fodbold på gaderne, basketball i parker, volleyball på stranden, skateboardet på trapper, danset på torve og sådan kan jeg blive ved. Fælles er, at gadeidrætten langt hen ad vejen indretter sig efter forholdene og udnytter eksisterende faciliteter og byrum.
De "normale" formater i form af banens dimensioner, antal spillere og lignende ændres og nye former for spil og konkurrence opstår alt efter, hvad der er muligt.
En meget dygtig atletikmand fortalte mig, at stangspringerne er atletikkens "surfere". Er det bare mig, eller kunne det ikke være fedt at se Armand Duplantis springe blandt breakdancere og med en dj i baggrunden?
Det vil måske kræve nogle ændringer i forhold til det fysiske setup.
Men når basketball både kan spilles på to kurve med ti spillere såvel som en kurv og seks spillere, kan Duplantis måske også springe med et kortere tilløb og en kortere stang.
Jeg tror og håber på, at fremtidens idræt vil være endnu mere mangfoldigt organiseret end i dag. Forhåbentlig kommer det til at ske i et samarbejde, hvor de forskellige aktører spiller hinanden gode.