Forfatter: Dansk indtog truer det svenske medlemsdemokrati. Hvorfor ikke skabe nyt værn mod udnyttelsen af sport?

Ekim Çaglar
Forfatter og skribent
Er dansk ejerskab af en svensk fodboldklub i den tredjebedste svenske fodboldrække vinterens vigtigste fodboldnyhed?
Meget tyder på det, eftersom det åbner for spørgsmål om, hvilken rolle svenske klubber bør have, og om medlemskontrolleret fodbold, som er sikret via 51-procentreglen, faktisk er et for groft net til at modvirke hyperkommercialiseringen inden for sport.
Baggrunden er, at 40 medlemmer i FC Ronsengård 1917 (foreningens herrehold) i starten af december besluttede at tillade F.C. København og virksomheden Danir at købe sig ind i foreningen via et nyoprettet aktieselskab.
Rosengård bliver et 'farmerhold'
I overensstemmelse med begrænsningerne i 51-procentreglen, som giver medlemmerne den ultimativ kontrol, kommer F.C. København og Danir til at besidde 49 procent af stemmerne i klubben forudsat endelig godkendelse fra det svenske fodboldforbund (SvFF).
Finansieringsmodeller og virksomhedsstrukturer er et velkendt tema, og til tider følsomme overvejelser, også i andre dele af civilsamfundet:
Er foreningens kerneværdier i fare for at blive udvandet? Hvordan påvirkes medlemmernes indflydelse? Hvis formål skal folkebevægelsen tjene?
Udviklingen afspejler den globale fodbold, vi er blevet vant til, hvor talent i stigende grad er blevet en handelsvare, og hvor mindre klubber risikerer at blive primært leverandører til større klubber.
Ekim Çağlar
Rosengård kan nu regne med "et betydeligt millionbeløb", ifølge foreningen. Til gengæld vil klubben give muligheder for talentudvikling på begge sider af Sundet, hvor målet er, at spillerne skal styrke FCK's A-hold eller blive udenlandsprofessionelle.
Kritikken af, at Rosengård bliver et farmerhold til FCK, er således fuldstændig korrekt. Selvom korporatisering inden for sport ikke er noget nyt, er der nye elementer i netop denne proces. Det såkaldte flerklubejerskab har sneget sig ind ad bagdøren, selvom medlemsdemokratiet tilsyneladende er intakt.
Talent som handelsvare
Udviklingen afspejler den globale fodbold, vi er blevet vant til, hvor talent i stigende grad er blevet en handelsvare, og hvor mindre klubber risikerer at blive primært leverandører til større klubber.
I de fleste tilfælde skaber dette en ordning, hvor den kortsigtede fortjeneste ender hos ejerne, mens de mindre foreningers langsigtede interesser let falder i skyggen.
For Rosengårds vedkommende findes der sportsligt incitament for beslutningen. Klubben har betydeligt større chancer for at rykke op i ligasystemet med millioner ryggen og en ny pulje at hente spillere fra.
Det er også her, det strukturelle problem ligger. Der er intet, der tyder på, at den nye ejersituation vil blive afvist af SvFF, hvilket igen betyder, at hurtige aftaler med investorer, uanset land, også kan blive en attraktiv mulighed for andre håbefulde foreninger.
Paradigmeskifte i svensk fodbold?
Der har været mange reaktioner. Den svenske fodboldsupporterunion mener, at SvFF sammen med forbund, supportere og centrale organisationer bør "handle mod denne type udvikling".
På det svenske medie Expressen konstaterer Noa Bachner, at investeringen betyder, at "FC Rosengård gør herresiden til en lejekontrakt", samtidig med at de ser det store billede og ræsonnerer, at modellen indeholder risici, fordi små klubber med få medlemmer er særligt sårbare over for lignende indflydelse.
Er det, der sker i Malmø, et paradigmeskift for hele svensk fodbold? Måske er det for tidligt at sige, men en anden beslutning i Rosengård gør spørgsmålet relevant. Rosengårds kvindehold har også stemt for en virksomhedsfusion, der giver det britiske firma Crux ejerskab af lidt over 47 procent af virksomheden.
Supportergruppen Forza Rosengård kritiserede beslutningen med henvisning til, at den udgør "en trussel mod fodboldens demokratiske foreningsliv", og at selskabsdannelsen risikerer at opløse 51-procentsreglen. Selvom formaliteterne er blevet fulgt, mener supporterne også, at beslutningsprocessen med et ekstraordinært årsmøde annonceret med en uges varsel bekræfter bekymringerne.
Medlemsdemokratiet under pres
Den demokratiske refleks er til stede i supporterbevægelsen, både i og uden for FC Rosengård. Og nu er alt, der mangler, færdiggørelsen af noget, der kan være endnu et skridt i retning af øget kommercialisering og en svækkelse af medlemsdemokratiet.
SvFF-formand Simon Åström antyder, at FCK's indflydelse ligger inden for rammerne af 51-procentsreglen i et interview med Fotbollskanalen. Han har ret i, at fodboldens aktører kan "læne sig op ad, at fodboldbevægelsen i en sand demokratisk ånd har truffet en beslutning om de regler, der gælder i øjeblikket", samtidig med at han ikke lukker døren for en gennemgang af reglerne for eksternt ejerskab på et senere tidspunkt.
Vi har helt enkelt den sport, vi har fået formet gennem foreningsdemokrati. Men mange er utilfredse med den retning, fodbold tager. Så hvorfor ikke skubbe på for ideen om at indføre en 100-procentsregel for at skabe en robust beskyttelse mod markedskræfter og udnyttelse af sport?
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
- Her er idrætsaktørernes ønsker til en ny regering: "Vi aner ikke, om vi er købt eller solgt"
- Her er ni vigtige politiske debatter på Idrætsmødet
- Debatten om mistrivsel i skolerne overser en oplagt kur: Foreningslivets frirum


















