Om  
Joy Mogensen

Joy Mogensen forhindret i at deltage ved OL

Kultur- og kirkeminister Joy Mogensen vil ikke deltage til OL i Tokyo senere på året. Det sker, fordi ministeren er gravid. 

Claudia Steenhard

Det bliver ikke kulturminister Joy Mogensen (S), der skal støtte op om de danske atleter ved de Olympiske Lege 2021. Hun er blevet forhindret, fordi hun er gravid og derfor ikke er vaccineret. 

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse. 

Sundhedsstyrelsen vurderer, at gravide er i risiko for et sværere forløb med covid-19, og kulturministeren har derfor meldt fra til den planlagte deltagelse ved OL i Tokyo. 

"Jeg er selvfølgelig lykkelig for at være gravid. Det er et ønske, jeg har haft længe. Jeg er ked af, at det betyder, at jeg ikke kan overvære de danske atleters præstationer til OL i Tokyo. Vi har gjort alt, hvad vi kunne igennem coronakrisen for at hjælpe de danske atleter til at kunne deltage i dette udskudte OL. Derfor ærgrer det mig, at jeg ikke kan følge arbejdet mod OL til dørs og repræsentere regeringen med Dannebrog på tribunen," siger Joy Mogensen og fortsætter:

"Jeg vil passe mit arbejde frem til det tidspunkt, hvor jeg er nødt til at gå på barsel. Til den tid vil mine opgaver blive varetaget af den person, statsministeren udpeger. Regeringen er et hold, og min graviditet vil selvfølgelig ikke have indflydelse på regeringens prioriteter på kultur- og kirkeområdet".

Det understreges i pressemeddelelsen, at graviditeten er et privat anliggende, men det oplyses, at der er tale om graviditet ved kunstig befrugtning, samt at ministeren venter barnet som enlig. 

Det er endnu ikke afklaret, hvem der skal erstatte Joy Mogensen som repræsentant for Danmark ved OL. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Joy Mogensen

Fhv. kultur- og kirkeminister, borgmester (S), Roskilde Kommune
BA i kultur- og sprogmødestudier (Roskilde Uni. 2005)









0:000:00