Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jette Kragh

Ny kandidat på banen til næstformandsposten i DBU's bestyrelse

Hvis Jette Kragh bliver valgt som næstformand i bestyrelsen, vil hun være den første kvinde på posten nogensinde. 
Hvis Jette Kragh bliver valgt som næstformand i bestyrelsen, vil hun være den første kvinde på posten nogensinde. Foto: DBU København
9. november 2024 kl. 09.57

Jette Kragh melder sig ind i kampen om pladsen som næstformand i DBU's bestyrelse. 

Det ene mandat ud af tre i DBU Bredde er nemlig på valg til repræsentantskabsmødet, der vil finde sted i marts 2025.

Og det mandat har Jette Kragh planer om at tage. 

Det oplyser DBU i en pressemeddelelse

"Vi skal have samlet DBU Bredde igen på tværs af landet. Det er det bedste afsæt for udviklingen af dansk fodbold og vi skal gøre os umage med at sikre dansk fodbold de bedste vilkår," udtaler Jette Kragh.

Læs også

Hun er ikke helt ny i bestyrelsesrollen. Hun sidder i dag som næstforperson i DBU Københavns bestyrelse. 

Det er heller ikke første gang, at hun forsøger at kæmpe sig ind i DBU's bestyrelse. I marts 2024 faldt stemmerne dog ikke ud til hendes fordel. 

Jette Kragh vil gå til valg på at samle DBU Bredde frem for at konflikte.

"DBU Bredde skal være et stærkt fællesskab, der imødekommer alle ønsker fra breddeklubber på tværs af hele Danmark, små som store klubber," lyder det fra Jette Kragh.

Der har nemlig været en række konflikter i DBU Bredde, der er et samarbejde mellem lokalunionerne, de seneste år. Det har ledt til, at halvdelen af lokalunionerne tidligere er udeblevet fra bestyrelsesmøder. 

Hvis Jette Kragh bliver valgt som næstformand i bestyrelsen, vil hun være den første kvinde på posten nogensinde. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026