Rød-Grøn Ungdom: Dansk foreningsliv skal gøres uafhængig af spilindustrien

Antallet af voksne danskere, der har problemer med pengespil, er fordoblet i løbet af de sidste fem år, og det er særligt de unge mænd, der er ramt af problemet og dermed i risiko for at udvikle ludomani.

Det er en dybt bekymrende udvikling, og det er vigtigt, at politikerne ikke bare ser til, men træder i karakter og bremser den stødt stigende kurve – for spilafhængighed er ikke et problem, der skal være op til den enkelte at løse.

Det er et politisk problem, fordi det er dybt skadeligt for mennesket, fællesskabet og samfundet, når spil har kontrol over menneskeliv.

Oplys de unge i folkeskolen

I folkeskolen fik jeg og mine jævnaldrende mange retningslinjer og advarsler fra både lærere og udefrakommende om rygning, ubeskyttet sex, alkohol og usund kost. Men aldrig blev vi advaret mod de afhængighedsfarer, der er ved at spille pengespil eller optage kviklån.

Reglerne for at reklamere for varer, der skader mennesker, skal være så stramme som overhovedet muligt

Sarah Abildskov
Forretningsudvalgsmedlem, Rød-Grøn Ungdom

I dag kan jeg tænke, at den prioritering gav os en opfattelse af, at så længe det skadelige sker uden for kroppen, så er det ikke så farligt endda. Men når man har haft mennesker inde på livet, som er i dyb krise over at være forgældet, så synes de økonomisk skadelige afhængigheder mindst lige så farlige som de sundhedsskadelige.

Derfor er en fagligt funderet og forebyggende indsats af høj kvalitet naturligvis bydende nødvendig, og det er vigtigt, at man starter tidligt, så færre unge udvikler problemer med spilafhængighed.

Fjern spilreklamer

Men den forebyggende indsats hverken kan eller bør stå alene. Center for Ludomani peger på spilreklamer som en af de ydre faktorer, der kan spille ind, når mennesker udvikler ludomani. I Randers Kommune har man forbudt reklamer for spiludbydere i offentlig transport. Det er i min optik den helt rigtige vej at gå.

Det er altid problematisk, når nogen tjener penge på andres lidelser

Sarah Abildskov
Forretningsudvalgsmedlem, Rød-Grøn Ungdom

Jeg mener, det er helt åbenlyst, at reglerne for at reklamere for varer, der skader mennesker, skal være så stramme som overhovedet muligt – og når det kommer til reklamer for spil, der i disse år medvirker til at skabe flere risikospillere, problemspillere og ludomaner, end der nogensinde har været før, bør vi gå hele vejen og indføre et totalforbud.

Jeg har været udsat for nok marketingsstrategi i mit liv til at vide, at hyppig eksponering har en helt enorm indflydelse på ens handlinger.

Derfor vil jeg have, at fremtidige generationer skal kunne tage bussen eller se en fodboldkamp i fjernsynet uden at blive lokket til at spille, fordi Pilou Asbæk toner frem på skærmen og siger, det er fedt – præcis på samme måde som jeg selv er vokset op uden cigaretreklamer.

Vi må finansiere foreningslivet på anden vis

Det er altid problematisk, når nogen tjener penge på andres lidelser. Og ligesom det gør sig gældende i store dele af resten af samfundet, så er der en enorm ulighed i spørgsmålet om spilafhængighed. Både i Danmark og i lande, vi sammenligner os med, er der et overlap mellem spilleafhængige, kviklånsoptagere og lavindkomstgrupper.

Det er sjældent dem med lange uddannelser og store villaer, der gambler sit liv til ukendelighed. Derfor bærer dem, der tjener pengene på de spilleafhængiges lidelser, naturligvis et ansvar, fordi de har en interesse i den aggressive markedsføring og den hertil afledte effekt.

DIF og DGI er nogle af de aktører, der tjener styrtende på eksplosionen i spilleafhængighed blandt danskerne. Den sammenhæng mellem hvor mange, der spiller, og hvor meget idræt vi har i Danmark, bør virkelig åbne for en diskussion om, hvorvidt dansk idræt skal være afhængigt af det her marked.

Vi kan tage fat om problemets rod ved at sikre, at de aktører, der gavner fællesskabet – for eksempel dem, der har til formål at styrke foreningslivet – er sikret finansiering fra andre steder end spilindustrien. Sådan kan vi for alvor begrænse den del af spillemarkedet, der lokker vores unge mænd ud i afhængighed.