Bliv abonnent
Annonce
Om  
Ole Jacobsen
Bent Clausen
Jette Kragh

Rokade i DBU: Her er den nye bestyrelse

Opløbet til DBU's repræsentantskabsmøde 8.marts har været hektisk, da Bent Clausen trak sit kandidatur lige før opstillingsfristen.
Opløbet til DBU's repræsentantskabsmøde 8.marts har været hektisk, da Bent Clausen trak sit kandidatur lige før opstillingsfristen.Foto: Fodboldbilleder.dk
9. marts 2025 kl. 08.32

Ved et repræsentantskabsmøde 8. marts præsenterede DBU en ny sammensætning af bestyrelsen.

Nuværende medlem af DBU’s bestyrelse, Ole Jacobsen, afløser Bent Clausen som næstformand. Samtidig træder Jette Kragh fra DBU København ind som menigt medlem.

Det oplyser DBU i en pressemeddelelse.

Opløbet til DBU's repræsentantskabsmøde har været hektisk.

Lige før opstillingsfristen udløb, kunne Bent Clausen, der i mere end ti år har siddet på næstformandsposten, melde ud, at han alligevel ikke genopstillede. Han havde fået besked på, at fem ud af seks lokalunioner ikke længere støttede ham.

Samtidig trak Jette Kragh også sit kandidatur til formandsposten, så Ole Jacobsen var den eneste kandidat i spil.  

Og nu er ændringerne i bestyrelsen altså trådt i kraft.

"Først og fremmest vil jeg gerne sige stor tak til Bent Clausen for ti år som DBU’s næstformand. Han har gennem sin tid lagt et kæmpe stykke arbejde i rollen, og det har både DBU’s bestyrelse, bredden og hele dansk fodbold nydt rigtig godt af," udtalte formand Jesper Møller på repræsentantskabsmødet.

Bent Clausen fik ved mødet DBU's guldnål for mindst 12 års fortjenstfuldt virke for fodbolden i DBU-regi. Han fortsætter desuden som formand for DBU Jylland.

Læs også

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026