S-ordfører svarer DGI-formand: Midler til aldersinkluderende idræt er en nødvendig investering

Hvis der er noget, som optager mig i mit virke som ældreordfører, så er det, hvordan vi bekæmper ensomheden blandt ældre, og hvordan vi sikrer dem det bedst mulige seniorliv.
Derfor læste jeg med begejstring indlægget fra Charlotte Bach Thomassen, Landsformand for DGI og medlem af Rådet for et Aldersvenligt Danmark, som opfordrer til, at kommunerne får flere seniorer ind i idrætsforeningerne.
Tal fra Ældresagen viser, at op mod 100.000 danske ældre bliver ramt af ensomhed, og der er ikke noget at sige til, at ensomhedsfølelsen blandt andet kan ramme, når man går fra at være aktiv på arbejdsmarkedet til at skulle finde nye meningsfyldte fællesskaber og aktiviteter i sin hverdag, eller hvis man mister sin ægtefælle.
Her er jeg helt på linje med Charlotte Bach Thomassens synspunkter om, at foreningslivet i kommunerne er afgørende for, at vi sikrer et så givende liv efter arbejdslivet, som vi kan.
Det perfekte match
Optimalt set bør det hos den enkelte kommune være ligetil at indgå i de lokale foreninger, der tilbyder aktiviteter for seniorer, og som kan være med til at gribe den enkelte, der stopper på arbejdsmarkedet.
Det skal være enkelt at blive en del af aktiviteterne, men det skal også være tydeligt, hvad det er for en værdi, den enkelte ældre kan give til fællesskabet, og som fællesskabet kan give til dem.
Det må ikke være manglen på viden om tilbuddene eller mangel på gode rammer, der afholder seniorerne fra at indgå i foreningslivet i deres lokalsamfund.
Hvis Danmark skal være mere aldersvenligt, så skal vi først og fremmest sørge for, at seniorliv ikke bliver lig med ensomhed.
Ældreordfører
Her kan vi med fordel se på, om der kan skabes en form for 'matchmaking' mellem seniorerne og de forskellige tilbud. Det kunne tage form som oplysnings-aftener med oplæg om de forskellige tilbud både fra frivillige og fra nuværende brugere.
Samtidig vil jeg foreslå, at der i hver kommune bliver afsat hænder til netop at gennemføre denne matchmaking, som sammen med den ældre kan se på, hvilke tilbud der passer den enkeltes behov.
Starter ved holdånden
Jeg har selv besøgt forskellige foreninger, som fortæller, at de særligt under Corona-pandemien mistede mange ældre, og at det ikke er lykkedes dem at få tiltrukket aldersgruppen efterfølgende.
Måske er det et udtryk for, at vi som samfund generelt har haft for lidt fokus på fastholdelse af ældre og på deres sundheds- og foreningsliv helt generelt.
Det er en god anledning til at se på, hvordan vi sikrer god fremkommelighed for seniorer. Har kommunerne de rette transportmuligheder til og fra brugernes hjem, så det ikke bliver noget så praktisk som transporten, der gør, at nogle mennesker ikke kan deltage i foreningslivet?
Det kunne være ordninger med andre i nabolaget, så også transportdelen blev gjort mere simpel og social.
Det er også vigtigt, at det ikke bliver en forhindring, hvis tilbuddene og tilmeldinger kun kan tilgås online, som desværre også kan være en bias, der gør, at man taber den aldersgruppe.
Uanset om den enkelte finder sig til rette på et gymnastikhold, som frivillig i den lokale genbrugsforretning eller være fælles om passionen for det kreative, så skal vi sikre, at kommunerne har et attraktivt foreningsliv gennem danskernes liv.
Helt fra det første møde med holdånd og fællesskabsfølelse og til den senere i livet bliver et endnu større omdrejningspunkt for hverdagen.
Fra barn til ældre
Derfor bør der afsættes midler til at sikre, at de forskellige aktiviteter bliver så aldersinkluderende som muligt, hvor gymnastiktrænerne eller svømmeinstruktørerne får særlig oplæring i, hvordan man tilrettelægger forløbene, så de inkluderer og fastholder aldersgruppen.
Hvis Danmark skal være mere aldersvenligt, så skal vi først og fremmest sørge for, at seniorliv ikke bliver lig med ensomhed, og at der i samtlige lokalområder bliver opstillet gode substitutter for det arbejdsliv, de forlader.
Vi skal investere mere i, at overgangen til seniorlivet bliver mindre abrupt, og det klart bedste sted er, at vi sikrer, at der er lige adgang og lige stor kvalitet i foreningslivet fra barn til ældre.
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
- Her er idrætsaktørernes ønsker til en ny regering: "Vi aner ikke, om vi er købt eller solgt"
- Ugens profil: Idrættens demokrati er udfordret på alle niveauer. Men truslen er for vigtig til at overlade den til politikerne
- Her er kommentarskribenterne på Altinget Idræt
- Debatten om mistrivsel i skolerne overser en oplagt kur: Foreningslivets frirum
















