Debat

SF: Jeg forstår ikke, at vi overhovedet diskuterer forbud af spilreklamer. Det liberaliserede marked skader alt for mange

Når DGI og DIF årligt modtager over en halv milliard kroner tilsammen fra Danske Spil, er det fordi, vi engang lavede en fødekæde, der gav mening. Nu skal der tages ansvar, skriver Lotte Kofoed.

Liberaliseringen af markedet i 2012 har vist sig at være gift for de mennesker, der kan blive afhængige. Nu skal der tages ansvar, skriver Lotte Kofoed.
Liberaliseringen af markedet i 2012 har vist sig at være gift for de mennesker, der kan blive afhængige. Nu skal der tages ansvar, skriver Lotte Kofoed.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Lotte Kofoed
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Hvor går grænsen for det frie liberale marked?”, spørger jeg ud i rummet, som jeg har gjort 100 gange før. En liberal ven svarer: "Når du skader andre”, svaret har jeg hørt 100 gange før.

Hvis det er logikken, så har jeg ikke hjernekapacitet til at forstå, hvorfor der overhovedet er en diskussion om, at vi skal forbyde og regulere indenfor spilmarkedet i Danmark. Det liberaliserede spilmarked skader alt for mange.

Tema

Bør dansk idræt tage ansvar for eksplosionen af unge mænd, der bliver ludomaner?

De seneste år er der sket en fordobling i antallet af ludomaner i Danmark. Det anslås, at der i dag er op mod en halv million, der er afhængige af at spille. De fleste er unge mænd, som mistrives og forgældes.

Derfor sætter Altinget Idræt nu spot på, hvor der egentlig skal sættes ind, hvis vi vil problemet til livs. Det gør vi med spørgsmålene:

  • Hvilke politiske initiativer er vigtigst for at vende udviklingen?
  • Hvor går grænsen for spilreklamer i Danmark?
  • Bør dansk idræt tage større ansvar for eksplosionen af spilafhængige?

Debatpanelt kan findes her

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Ida Elmdal Thagesen på [email protected] eller til Altingets debatredaktion på [email protected]

Politisk handling omgående

Faktisk er 500.000 danskere i risikogruppen, og tallet er stigende. Det er alvorligt, og det er tid til politisk handling. Men det handler om penge, og det handler om tabu.

Det er typisk, at vi politisk sidder på hænderne, når det handler om tabuer og penge, for det kræver politisk mod at røre ved en indtægt til staten og tale om noget, der ikke er stemmer i.

Når DGI og DIF modtager over en halv milliard tilsammen fra Danske Spil om året, er det fordi, vi engang lavede en fødekæde, der gav mening. Tiden er en anden, og liberaliseringen af markedet i 2012 har vist sig at være gift for de mennesker, der kan blive afhængige. Nu skal der tages ansvar.

Derfor bør vi:

  • Ulovliggøre reklamer for spil i det offentlige rum, på TV og online
  • Ulovliggøre spilreklamer under livesport
  • Lade industrien betale for behandlingen af spilafhængighed via afgifter
  • Beskytte børn og unge mod lootboxes, så spilafhængigheden ikke sniger sig ind i børneværelserne
  • Gøre det lettere at få hjælp før det går galt, og efter det er gået galt, ved hjælp af behandlingsgaranti som på alkoholområdet
  • Oplyse, oplyse og oplyse mere endnu

Fakta

Computerspil med pengespilselementer

Hvad er lootboxes? Læs mere på Spillemyndighedens hjemmeside.

Spiller du i øvrigt din opsparing op i weekenden, så bliver du nødt til at vente med at ringe  til spilmyndighedernes ’StopSpillet’-hotline til på mandag. Ikke i weekenden, hvor de fleste bettings foregår. Der er først åbent på mandag. Det viser, hvor håbløst det hele er lige nu, og hvorfor der skal handles. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lotte Kofoed

Rådmand og medlem af Magistraten (SF), Frederiksberg Kommune, formand, Kultur og Fritidsudvalget
administrationsøkonom (Professionshøjskolen Metropol 2016), professions bachelor Kristendom, Kultur og Kommunikation (Professionshøjskolen Metropol 2014)

0:000:00