Flemming Jensen
Thomas Danielsen
Carsten FichTopchef hos DSB lander formandspost i Naviair

Hos det selvstændige offentlige luftfartsselskab Naviair har man landet en ny kaptajn for selskabets bestyrelse i skikkelse af DSB's administrerende direktør, Flemming Jensen.
Det meddeler Transportministeriet, hvor Naviair residerer under, på deres hjemmeside.
Udnævnelsen af Flemming Jensen som ny bestyrelsesformand vækker begejstring hos transportminister Thomas Danielsen (V):
"Flemming Jensen har alle de kompetencer, der er brug for i Naviair både lige nu og på længere sigt. Han kender luftfartsbranchen, og så har han mange års erfaring med drift," lyder det fra ministeren, der fortsætter:
"Han har været med til at løfte DSB's image og har skabt en velfungerende organisation, hvor der er stabilitet og tillid".
Flemming Jensen tiltræder formandsposten for Naviair på et tidspunkt, hvor selskabet oplever turbulens. Man står uden ledelse midt i en stormende konflikt med de danske flyveledere.
Først meddelte selskabets direktør, Carsten Fich, sin afgang i april måned, og senest har selskabets mangeårige bestyrelsesformand, Anne Birgitte Lundholdt, meldt sin afgang efter mere end 12 år på posten.
Flemming Jensens første og fremmeste opgave bliver derfor at indstille kursen mod en ansættelse af en ny administrerende direktør for selskabet.
Kendt skikkelse i luftfartsverden
Flemming Jensen er ikke et ubeskrevet blad i luftfartsverden, hvor han har erfaring under vingerne fra både de ledende direktionsgange og cockpittet hos SAS.
Før sit perronskifte til jobbet som topchef i DSB var han koncerndirektør i SAS. En koncern, hvor han har over 25-års erfaring, blandt andet også som pilot.
Sideløbende med sit nye bestyrelseshverv fortsætter han som direktør i DSB.
Flemming Jensen er uddannet jagerpilot med cockpit-erfaring fra flytyper som F-104, Starfighter og F-16.
Indsigt

Theresa Scavenius spørger Peter HummelgaardHvordan har hooligan-registret fungeret?Besvaret
Theresa Scavenius spørger Peter HummelgaardEr ministeren indstillet på at justere udkast til lovforslag om styrket indsats mod fodbolduroligheder?Besvaret
Karsten Hønge spørger Lars Løkke RasmussenHvorfor stopper det danske bidrag til vaccineforskning gennem International AIDS Vaccine Initiative (IAVI)?Besvaret
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Organisation: Foreningslivet risikerer at blive en skillelinje for ulighed mellem børn og unge
- ”Tak for at stille jer op og træde vande”: Sjældent har debat været så velbesøgt. Men de konkrete forslag til ny lov var få
- Ugens profil: Det kommercielle potentiale i sport og idræt er enormt. Men danske virksomheder tænker for kortsigtet

















