Transparency International efterlyser større åbenhed om ejerstrukturer i dansk klubfodbold

Uge efter uge står danske fodboldfans på stadions rundt om i landet, entusiastisk råbes de lokale helte frem til sejr. Sejrene tages personligt, det samme gør nederlagene. DBU har med sloganet "en del af noget større" meget godt indfanget den fællesskabsfølelse, som mange fans føler. Ingen over klubben.

Men hvem er klubben, når det kommer til stykket? Med den moderne fodbold er klubberne jo blevet selskaber i en underholdningsindustri. I virkeligheden er det andre menneskers ejendom, man har kastet sin kærlighed og ære ind på at forsvare, uden at vide, hvem de i virkeligheden er.

Den kapital, der ikke tåler at være fremme i lyset, ønsker vi slet ikke.

Jesper Olsen og Karinna Alexandra Bardenfleth
Hhv. formand og næstformand, Transparency International Danmark

I Danmark har vi regler om, at man i virksomhedsregistret skal kunne se, hvem der står bag et selskab. Og selv når ejeren er "en juridisk person" kan man med relativt få opslag, finde frem til de reelle ejerne; så længe de er danske. Problemet er, at disse regler ikke er ensartede – hverken på EU-plan eller globalt. Det er et af de indsatsområder, vi generelt arbejder for i Transparency International på tværs af landegrænser.

Og hvorfor er det vigtigt at vide? Det er dels for at sikre, et godt investeringsklima, at man ved hvem man investerer i. Med en stigende bevidsthed hos forbrugerne, ønsker virksomheder at undgå, at man er medarbejder af virksomheder, der beskæftiger sig med våbenhandel, børnearbejde eller er involveret i store korruptionssager for den sags skyld. Rigtig meget investeringsarbejde handler netop om at tjekke hvem, man gør forretning med. Især på nye markeder.

Men det er i lige så høj grad et godt redskab til i forebyggelse og optrevling af økonomisk kriminalitet. Det er dels et godt redskab, når man skal efterforske sager. Men det er i lige så høj grad et redskab til at forebygge. Lyssky penge og aktiviteter kan ikke lide åbenhed, og der er derfor en god chance for at vi slipper for at blive et land, der tiltrækker den slags. Det er en af vores forpligtelser, i den globale kamp mod korruption, at Danmark ikke bliver det gode sted at gemme og bruge frugten af økonomisk kriminalitet.

Sportswashing

Sport bliver mere og mere professionel, til tider en god forretning, og der kommer flere og flere udenlandske ejere af danske sportsklubber. De store europæiske fodboldturneringer er big business. Det udfordrer idrættens organisationer. For der kommer flere og flere klubber, der ikke bare er de lokale kræfter, der en gang gik sammen om at samle ind til en ny kunstgræsbane eller en badmintonhal.

DBU's regelsæt tager ikke højde for, at der kommer flere og flere udenlandske ejere af danske fodboldklubber. Bare tag den seneste sag fra Esbjerg, hvor man ikke kan finde ud af, hvem der reelt står bag.

Jesper Olsen og Karinna Alexandra Bardenfleth
Hhv. formand og næstformand, Transparency International Danmark

Når vi i denne artikel særligt har fokus på fodbolden, er det fordi, den på mange måder er det økonomiske lokomotiv i moderne sport. Der hvor mange af tingene sker først, fordi interessen er så stor. Når fodboldlandsholdet spillede kampene ved EM i sommer, så var det jo hele Danmark, der spillede. Og hele Danmark heppede med Kronprinsfamilien og statsministeren i spidsen.

Men også på klubplan er det fodbolden, der tiltrækker flest penge og får mest medieopmærksomhed. Men ved vi hvem det er, der får al den goodwill der kommer af eksempelvis at spille i en af DBU's turneringer, og have fans der uge efter uge priser din forretnings navn.

I sportens verden bliver debatten om det man kalder sportswashing mere og mere påtrængende. På den helt store klinge er det Qatar, der er i fuld gang med at blive en del af det gode selskab med sponsorater til UEFA, store europæiske fodboldklubber, og så selvfølgelig VM i Qatar.

Fodboldens organisationer siger "ja tak" til de mange dejlige penge; heraf nogle direkte i korruption i forbindelse med tildelingen af værtsskabet. Men krænkelser af eksempelvis menneskerettigheder, kommer til at se lidt mere tilforladelige ud, når man kan sole sig i den stjernestatus der kommer fra sportens udøvere.

DBU bør gå foran og vise samfundsansvar

Derfor har vi behov for viden om, hvem der er sportens økonomiske aktører. De danske regler er ikke tilstrækkelige. Men sporten kan gøre en del selv. Og det er den opfordring vi gerne vil komme med her. At sporten tager den del af samfundsansvaret på sig. At man ikke behøver et politisk initiativ for at gøre det rigtige.

DBU har allerede et detaljeret regelsæt om, hvilke krav klubberne skal leve op til, for at kunne spille i superligaen. Formålet er at beskytte integriteten og øge klubbernes gennemsigtighed og transparens, som der højtideligt står i indledningen. Tjek, tjek, tjek. Et moralske grundlag er på plads.

Vi foreslår helt konkret, at der være fuld transparens om ejerforholdene, for at få licens i de nationale turneringer, skal. Også de udenlandske.

Jesper Olsen og Karinna Alexandra Bardenfleth
Hhv. formand og næstformand, Transparency International Danmark

Når man går dem igennem, er det meget detaljeret. Der er regler om alt lige fra siddekomfort og udsyn i VIP-lounges og til at der skal være både telefon og e-mail forbindelse på klubbernes kontor. Og så er der også regler om den juridiske koncernstruktur og ultimativt kontrollerende part.

Men når man læser disse regler nærmere, tager de ikke højde for, at der kommer flere og flere udenlandske ejere af danske fodboldklubber. Bare tag den seneste sag fra Esbjerg, hvor man ikke kan finde ud af, hvem der reelt står bag. Sporet endte blindt i Hong Kong's selskabsregister. Det kan godt være, at de nye ejere endte med at skille sig af med den upopulære træner, og opmærksomheden dermed forsvandt. Men det bør den ikke. For det grundlæggende spørgsmål – hvem er disse ejere – det består stadig.

Derfor foreslår vi helt konkret, at for at få licens i de nationale turneringer, skal der være fuld transparens om ejerforholdene. Også de udenlandske. Det bør dels ske på klubbernes egne informationskanaler, men bør også være tilgængelige på DBU's hjemmeside. Det er i virkeligheden ikke ret meget eller administrativt byrdefuldt for DBU at sikre sig.

Nogen vil måske indvende, at det så kan være svært at tiltrække udenlandsk kapital til de danske klubber, at det vil svække dem i en internationale konkurrence, for eksempel ved at de ikke kan tiltrække de spillere der gør, at man kan begå sig internationalt. Vores svar til det er – men det er netop hele formålet. Den kapital, der ikke tåler at være fremme i lyset, ønsker vi slet ikke.

Indsigten i ejerstrukturerne behøver slet ikke at afdække de lyssky forhold, som vi nævner her, for at give mening. Også sportens integritet. For det vi ser, er jo, at flere og flere konsortier af klubber laver god forretning ud af, at handle spillere mellem hinanden. Sende spillere til andre klubber, for så at tjene på dem. Det udfordrer alt sammen sportens integritet. Også det bør frem i lyset. Dette er et godt sted at starte.