V: Forhastet tolkeuddannelse er en dårlig idé

Af Preben Bang Henriksen (V)
Retsordfører

I sidste uges indlæg på Altinget: justits kunne man læse, hvordan flere personer, herunder Pernille Skipper, Tina Paulsen Christensen, forsker ved Aarhus Universitet, og Carina Graversen, medlem af Translatørforeningens tolkeudvalg, undrede sig over manglende politisk handling og vilje i forhold til at sikre bedre tolkning i retsvæsenet.

Herudover har en praktiserende advokat udtrykt berettiget kritik. At også Translatørforeningen taler for bedre tolkning kan næppe overraske.

Det klinger noget hult, når Carina Graversen i sit indlæg hævder, at der endnu ikke er taget initiativ til at afhjælpe situationen om såkaldt ”inkompetent tolkning”. Som nævnt i mit første indlæg, mener jeg godt, at vi kan være vores tolkesystem bekendt. Det fungerer grundlæggende godt. Men der er givet plads til forbedringer, hvilket jo også er årsagen til det nedsatte tolkeudvalg.

Hvornår er ”godt” godt nok? Udvalget skal komme med løsningsmodeller for at sikre landsdækkende adgang til tolkeydelse af bedre kvalitet og en mere effektiv administration af området. Forhåbentligt kan vi på den baggrund få kortlagt, om der er brug for yderligere politisk handling og i så fald hvilken.

Ikke behov for tolkeuddannelse 
Det er korrekt, at der ikke er en offentlig tolkeuddannelse i Danmark, men hidtil er mit indtryk da også, at behovet ikke har været der. Mit bedste bud er, at der som oftest er tale om simple problemstillinger, hvad angår problemer knyttet til tolkning. Problemer, som næppe er af betydning for sagens endelige afgørelse, og selvom der i enkelttilfælde kan dokumenteres graverende fejl, har jeg stadig til gode at se dokumentation for, at de pågældende fejl har resulteret i forkerte domme, i underretten eller i ankeinstansen.

Det er korrekt, at der ikke er en offentlig tolkeuddannelse i Danmark, men hidtil er mit indtryk da også, at behovet ikke har været der.

Preben Bang Henriksen (V)
Retsordfører

Af samme årsag har hverken den nuværende eller forrige regering blot oprettet en ny offentlig tolkeuddannelse med et snuptag. Hvis man skal gøre noget, skal man også gøre det ordenligt. Derfor opretter Venstre-regeringen heller ikke en forhastet offentlig tolkeuddannelse, før vi kender problemets omfang. Der er altså ikke kun tale om kroner og ører eller manglende folkelig opbakning, som Tina Paulsen Christensen spår som årsagen. Vi skal hele tiden arbejde på at blive bedre, men grundarbejdet skal været færdigt og fyldestgørende. Derfor glæder jeg mig også til at se, hvad udvalget kommer med af analyse på tolkeområdet.

Retssikkerheden er i orden
Ud fra de tidligere indlæg i denne debat, kunne man få et indtryk af, at retssikkerheden skulle være bedre i de lande, hvor tolkning er anerkendt som en profession med dertilhørende certificeringsordning, herunder eksempelvis i Sverige og Norge. Det er et billede, jeg har svært ved at genkende, ligesom jeg som nævnt ovenfor – til trods for, at retshandlingen i dag for det væsentligste optages på bånd – stadig ikke har set bevis for, at nogen tolkefejl i en dansk retssal har betydet en forkert dom.

I tilfælde hvor personer er sigtet eller tiltalt i en straffesag, har de efter gældende dansk lovgivning ret til vederlagsfri tolkning eller oversættelse, såfremt de ikke behersker det danske sprog.

Misforståelser vil altid kunne forekomme, men jeg har som nævnt til gode at se en tolke-misforståelse resultere i et justitsmord - i byret eller i landsret.