KandidattestenEU-valg 2024

Frederikke Hellemann

forEnhedslisten – De Rød-Grønne

32 år

Kandidat-/masteruddannelse

Derfor stiller jeg op

Jeg stiller op for at gøre Europa grønnere, rødere og mere solidarisk. De sidste fem år har jeg som grøn politisk rådgiver i EU set den kæmpestore forskel man kan gøre for klimaet, naturen og miljøet, hvis vi vil. Jeg stiller op for at stå på klimaet side over for en nølende højrefløj, på naturens side, på lønmodtagernes side.

Politiske mærkesager

Smæk kassen i - både for skattefuskere og undertrykkere

Vi er til grin for egne penge. Hvert år bruger EU-landene 15 billioner kr. på offentlige indkøb af alt fra mad på plejehjem til nye skraldebiler. Stat og kommune skal kunne vælge virksomheder i skattely og uden overenskomst fra, selvom de giver det billigste tilbud. På samme måde skal EU’s pengekasse lukkes for ledere som Ungarns Orbán, der afmonterer demokratiet eller undertrykker minoriteter.

Personlige spørgsmål

Hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet vil dit parti sidde i?

Venstrefløjsgruppen i Europa-Parlamentet - GUE/NGL

Nævn en bog, der har gjort særligt indtryk på dig.

Sissel-Jo Gazans bog Hvide Blomster var en dejlig oplevelse. Jeg deler hendes fascination af naturvidenskab og sætter utroligt pris på hendes skildring af klasse og socialt ophav. Historiens omgivelser i Aarhus, er mig så velkendte, at historien bliver endnu mere levende. Og så endda tilsat et brandspændende mordmysterie. Fuld plade!

Er der en fritidsaktivitet, der er særlig vigtig for dig?

Jeg kan rigtig godt lide Geochaching - en form for skattejagt, hvor man i sit lokalmiljø, i naturen eller på ferien kan finde små gemte "skatte". Ofte skal man løse en lille gåde, for at nå frem til de rigtige koordinater. Det giver mig en kæmpe barnlig glæde at finde den lille beholder, skrive sit navn på listen over findere og aftjekke endnu et fund på listen.

Er der en kunstner eller musiker, du sætter særlig pris på?

Jeg elsker Pink Floyd. Uanset hvor mange gange jeg hører albummene bliver jeg stadig forundret over nye detaljer, finder nye meninger i lyrikken og kan stadig blive helt væk i de store lyduniverser.

Hvilken podcast lytter du altid til?

Hvor P1 Morgen altid kører live under morgenmaden og på vej på arbejde, er det Genstart jeg sætter på, når jeg hopper på cyklen hjem igen. Skøn blanding af finurlig historiefortælling og vigtig nyhedsaktualitet.

Hvilket andet EU-land rejser du helst til?

De sidste par år har jeg rejst til Spanien, senest til Baskerlandet. Jeg nyder at bruge sommeren på at trave Caminoen tynd. Man møder spændende uventede nye venner og får tid til at koble af, skridt for skridt for skridt.

Sammenlign svar

1

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Når de problemer vi står over for bliver mere og mere grænseoverskridende, skal vores løsninger også være det. CO2 og forurening kender ingen grænser, og med krigen i Ukraine har vi brug for endnu mere sammenhold end nogensinde før. Danmark er et lille land. Alene kan vi ikke tvinge tech-giganter til at beskytte vores data eller multinationale selskaber til at betale skat, men sammen kan vi i EU.
Frederikke Hellemann
2

Danmark bør indføre permanent grænsekontrol og dermed træde ud af Schengen-samarbejdet

I Enhedslisten vil vi ikke at bruge grænsekontrol i en kampagne for at skræmme asylsøgere væk. Derudover er det langt hen ad vejen spild af dyrebare ressourcer at have grænsekontrol mod Tyskland - og en pestilens for dem, der bor og arbejder i grænselandet. I stedet for permanent at have dygtige politifolk til at stå og tjekke pas, bør vi lade dem bruge deres faglighed på at gøre en reel forskel.
Frederikke Hellemann
3

16-årige skal have stemmeret til europaparlamentsvalget

Det er de unge, som kommer til at mærke konsekvenserne af den klimakrise, som tidligere generationer har skabt mest. På landets skoler møder jeg kloge, modne, engagerede, men også dybt bekymrede unge, som fortjener at blive hørt. I Danmark mener vi, at 16-årige er voksne nok til at blive forældre, betale skat og idømmes straf efter landets love. Derfor skal de også have medbestemmelse.
Frederikke Hellemann
4

Samfundsnødvendige produkter som medicin og teknologi skal produceres i EU, også selvom de kan fås billigere andre steder i verden

Desperate forældre kørte sidste år kilometervis for at skaffe Panodil til de mindste. Vores forsyning af antibiotika kan trues, når en kinesisk fabrik eksploderer. Medicin og vacciner, mikrochip og andre teknologier er kritisk infrastruktur. EU skal være mere selvforsynende, selvom det kan blive dyrere. På den måde kan vi ikke afpresses - hverken af fjendtlige regimer eller ublu oliesheiker.
Frederikke Hellemann
5

Ukraine skal tilbydes medlemskab af EU, når de lever op til de formelle betingelser om blandt andet demokrati og retsstat

Ukraine er hjerteligt velkomne som medlemmer af EU, når de lever op til de såkaldte Københavnerkriterier om demokrati, menneskerettigheder og retsstat. EU skal hjælpe og understøtte Ukraine på rejsen dertil og i deres frihedskamp mod den Putins invasion.
Frederikke Hellemann
6

Et enkelt land skal ikke længere have veto-ret til at forhindre, at EU vedtager nye sanktioner mod andre lande

Det er beskæmmende hvordan Ungarn har kunnet afpresse EU gennem vetoretten, hver gang vi har skullet vedtage sanktioner mod Putin. Et enkelt land skal ikke kunne blokere for sanktioner - Tyskland skal fx heller ikke kunne blokere for sanktioner mod Israel. Det kræver dog enstemmighed at fjerne vetoretten. I mellemtiden skal Mette Frederiksen derfor arbejde for at fratage Orbán stemmeretten.
Frederikke Hellemann
7

EU’s landbrugsstøtte skal afskaffes

Landbruget er i årtier blevet overøst med skattekroner, uden grønne modkrav. De 3000 milliarder EU hvert år udbetaler i landbrugsstøtte skal på den korte bane bruges til omstilling af landbruget til økologi, produktion i pagt med naturen og til at producere mad til mennesker frem for foder til dyr. På længere sigt skal støtten udfases og penge bruges på klima og natur.
Frederikke Hellemann
8

EU bør fremme brugen af atomkraft som en bæredygtig energikilde

Vi har brug for masser af grøn energi. Og vi har brug for den nu - ikke om 10 år. Derfor skal vi investere massivt i vind- og solenergi, som vi kan opsætte hurtigt og effektivt, frem for at vente mange år på at få bygget nye atomkraftværker. Atomkraft er for dyrt, for langsomt og kræver uran, som EU primært får fra Rusland. En slyngelstat, vi ikke skal støtte, men frigøre os fra.
Frederikke Hellemann
9

EU skal give mere økonomisk støtte til at udbygge togtrafikken på tværs af Europa

Vi skal kunne rejse grønt, billigt og effektivt på tværs af Europa. Et bedre tognet med nattog og lyntog vil flytte passagerer væk fra den svinende flytrafik og over i togene. I dag er det ofte både hurtigere og langt billigere at flyve - blandt andet fordi flybrændstof ikke beskattes i EU. Det kan og skal vi gøre bedre. Første skridt er en stærk europæisk togfond og prisgaranti på billetten.
Frederikke Hellemann
10

EU skal nedjustere de grønne ambitioner, så erhvervslivet får længere tid til at omstille sig til EU's grønne krav

Verden har kurs mod 3 graders temperaturstigninger og voldsomme klimaforandringer. EU er langt fra at indfri sine løfter under Parisaftalen. Når vi stiller klare og kloge krav til virksomhederne i EU, bliver det en god forretning for dem at innovere og gøre deres produkter grønnere. Det gør dem til globale frontrunners og på forkant når resten af verden før eller siden indfører samme grønne krav
Frederikke Hellemann
11

Danmark skal være fuldt med i EU’s udlændingepolitik, og derfor bør vi afskaffe retsforbeholdet

Danmark bør tilslutte sig en solidarisk fordeling af flygtninge mellem EU-landene. Det kan man gøre af frivillighedens vej uden at tage en ny folkeafstemning og hele forbeholdet.
Frederikke Hellemann
12

EU's økonomiske støtte til afrikanske lande skal gøres afhængig af, at de medvirker til at bremse migration til Europa

EU skal øge den økonomiske støtte til Afrika og fremme bæredygtig udvikling. Sikrer vi velstand, fremtidsudsigter og tryghed vil mennesker fra de afrikanske lande ikke begive sig ud på den utroligt farefulde rejse til Europa. Støtten skal vi give uden krav om at upålidelige autokratiske ledere fra udemokratiske lande agerer Europas grænsevagter.
Frederikke Hellemann
13

Danmark skal stille soldater til rådighed til en kommende europæisk indsatsstyrke på 5.000 mand

Danmark skal fokusere kræfterne på at bakke op om FN-missioner frem for at opbygge en parallel struktur i EU.
Frederikke Hellemann
14

Danmark skal erstatte kronen med euroen

Danskernes nej til euroen i 2000 sparede os for en milliardregning, da Finanskrisen ramte. Jeg synes det er rigtig fornuftigt, at Danmark i vid udstrækning har sin egen finanspolitik og pengepolitik.
Frederikke Hellemann
15

EU skal regulere hvilke strategisk vigtige teknologier, medlemslandene må eksportere

Vi skal ikke sende sårbar teknologi eller udstyr, som kan bruges militært - eksempelvis overvågningsudstyr - til despoter, autokrater eller krigsforbrydere. Vi skal ikke fra EU’s side være med til at gøre verden til et farligere sted.
Frederikke Hellemann
16

EU skal ikke optage flere nye medlemslande

EU skal som udgangspunkt optage de lande, som lever op til kriterierne for medlemsskab og hvor befolkningerne ønsker det.
Frederikke Hellemann
17

Tyrkiet skal ikke længere være kandidat til at blive medlem i EU

Erdogan, præsidenten i Tyrkiet, er en despot, der brutalt undertrykker den kurdiske befolkning i landet. Et land, hvor demokratisk valgte borgmestre og politiske modstandere fængsles og forfølges, blot fordi de er kurdere har intet at gøre i EU. Så længe Erdogan kaster bomber over de kurdiske områder og understøtter islamistiske terrorgrupper skal EU være lukket land og pengekassen smækkes i.
Frederikke Hellemann
18

EU skal stramme reglerne for dyretransporter, så de ikke varer længere end otte timer

Enhedslisten vil sætte grænsen ned til 3 timer. Det vil spare dyrene for lange lidelsesfulde rejser, men også holde på de sidste slagteriarbejdsplader i Danmark. I Enhedslisten mener vi, at Danmark bør gå foran og indføre et hurtigere og strengere forbud mod transporterne, selv hvis EU bliver sure.
Frederikke Hellemann
19

EU skal vedtage fælles stop for udvinding af fossile brændstoffer senest i 2030

Sidste år stod Sydeuropa bogstavelig talt i brand mens vi i Norden oplever den ene regnrekord efter den næste. Klimaforandringerne er allerede i fuld gang. Det er tåbeligt, at gøre problemet værre ved at udvinde flere fossile brændsler. Vi skal i stedet have 100% vedvarende energi. Det vil også stoppe afhængigheden af gas fra Putin eller andre tvivlsomme regimer.
Frederikke Hellemann
20

Det samlede landbrugsareal i EU skal mindskes for at gøre plads til mere vild natur

Naturen er i alvorlig krise og arter forsvinder med lynets hast. For at vende udviklingen, er vi nødt til at give naturen plads. I et intensivt opdyrket land som Danmark vil det betyde, at fx lavbundsjorder tages ud af produktion. Bruger vi landbrugsjorden til at producere mad til mennesker frem for foder til svin vil kunne brødeføde ikke blot os selv, men millioner af mennesker uden for Danmark.
Frederikke Hellemann
21

Det er godt, at EU vil ændre reglerne, så det i nogle tilfælde bliver tilladt at jage ulve i Danmark

Vi skal beskytte truede arter - også ulven. Det er allerede tilladt at skyde ulven, hvis den kommer for tæt på bebygget område eller på anden måde bliver et problem. Der er intet bevis for at ulven skulle være en trussel mod hverken børn eller voksne. Fåroprdrættere, som mister får til ulvene skal kompenseres for tabet.
Frederikke Hellemann
22

Udlændinge skal kunne købe sommerhuse i Danmark

Vestkysten og andre skønne kystområder skal ikke kunne opkøbes af udenlandske spekulanter eller rigmænd. Det skal stadig være sådan, at helt almindelige mennesker har råd til at have et sommerhus. I lande som Portugal, som ikke sætter grænser for hvem, der må købe sommerhuse er de lokale fuldkommen fortrængt fra de sommerhusområderne til fordel for rige Nordeuropæere.
Frederikke Hellemann
23

EU skal oprette modtagecentre for asylansøgere, som skal ligge uden for Europa

Jeg er dybt forarget over, at man vil eksportere mennesker på flugt til andre lande. Vi bør ikke overlade ansvaret til udemokratiske lande, der ikke har styr på overholdelse af menneskerettighederne. Jeg mener ikke, vi skal eksportere en eneste flygtning til et andet sted. Tiden er inde til at skabe gode processer og ordentlige forhold for mennesker, der søger asyl - i Danmark og i EU.
Frederikke Hellemann
24

EU skal øge antallet af redningsaktioner i Middelhavet

Vi kan ikke stå på de græske strande og se til mens mennesker på flugt drukner. Derfor skal vi selvfølgelig have flere redningsfartøjer i Middelhavet.
Frederikke Hellemann
25

Det er godt, at EU har fastsat et minimum for øremærket barsel til mænd

Øremærket barsel til mænd er godt, fordi det løser to problemer på en gang. Dels får flere fædre tid med deres små børn, og det bliver nemmere at gå til chefen at melde barsel - især i brancher og miljøer, hvor fædre typisk tager meget lidt barsel. Dels løser det et ligestillingsproblem, hvor kvinder rammes hårdt på løn og pension, når de får børn. En mere lige fordeling af er godt for alle.
Frederikke Hellemann
26

Lande skal kunne trækkes i EU-støtte, hvis deres lovgivning diskriminerer seksuelle minoriteter

Alle skal kunne leve i tryghed of frihed med den de elsker - i hele EU. Derfor er vi nødt til at sætte ind over for "LGBT-frie zoner" i Polen, eller frakendelse af forældreret til medmødre og -fædre i Italien.
Frederikke Hellemann
27

EU skal kunne gribe ind i landenes håndtering af pandemier eller andre grænseoverskridende sundhedstrusler

Vi så under Coronakrisen, at EU kunne spille en god rolle i at sikre vacciner og værnemidler. Omvendt så vi også, at de forskellige medlemslande havde forskellige strategier. Jeg tror man skal finde en balance, hvor EU ikke dikterer sundshedspolitiken, men understøtter landene, fx med fælles indkøb.
Frederikke Hellemann
28

Vi skal fokusere mere på EU end USA som udenrigs- og sikkerhedspolitisk allieret

29

EU bør have en ny traktat for at gøre samarbejdet mere effektivt

Lønmodtagerrettigheder, dyrevelfærd og naturbeskyttelse skal altid så over hensynet til virksomheder og deres muligheder for at tjene penge. Derfor synes jeg vi skal have traktatændringer, så vi bedre kan tage et opgør med social dumping og miljøødelæggelse.
Frederikke Hellemann
30

Det er godt, at EU lovgiver om kønskvoter i virksomheders bestyrelser

Der er flere mænd, der hedder Lars eller Peter, end der er kvinder i danske erhvervsbestyrelser. Det er et faktum. Enten handler det 1) om, at kvinder er dummere og dårligere end mænd, eller 2) om, at mænd vælger mænd. Selvfølgelig er kvinder lige så kvalificerede som mænd. Derfor skal vi modarbejde de skævheder, der er i vores samfund og sikre ligestilling - både i Danmark og i hele EU.
Frederikke Hellemann
31

EU skal fremme, at der i offentlige udbud stilles krav om ordentlige arbejdsvilkår

EU-landene bruger tilsammen 15 trillioner kroner - 15.000 millarder på offentlie indkøb. Det kan være opførelse af et nyt sygehus eller mad til de ældre på plejehjemmet. Vi skal selvfølgelig kunne stille krav til de virksomheder der byder. Det billigste tilbud er ikke altid det bedste! Overenskomst, lokal produktion, bæredygtighed og krav om ikke at gemme overskud i skattely er et minimum.
Frederikke Hellemann
32

EU skal forbyde TikTok

Tech-giganterne driver rovdrift på os, og især på vores børn og unge. Med algoritmer designet til at radikalisere og skabe afhængighed, sluger de vores tid. TikTok skal tvinges til at være åbne om deres algoritme og til at tage ansvar for det indhold de viser os, men jeg tror desværre at et forbud mod platformen blot føder en ny platform.
Frederikke Hellemann
33

EU's budget bør vokse yderligere

Udbygning af elnettet, opsætning af vind- og solenergi, opgradering af jernbanerne, klimasikring langs kysterne. Altsammen er bunde opgaver at investere i for EU. Det kommer til at kræve store summer. Der er mange steder i EU's nuværende budget pengene kan findes til en start: støtte til fossile brændsler, motorvejsbyggeri osv. Det kan ikke udelukkes at EU's budget også skal vokse.
Frederikke Hellemann
34

EU skal anerkende Palæstina som stat

Palæstinensernes ret til en selvstændig stat er ikke til forhandling - den skal vi bakke op om. Både i DK og EU. Lige nu er det ekstremt vigtigt at sende det kraftige signal til Netanyahus højre-ekstreme regering, der begår frygtelige krigsforbrydelser i Gaza. På linje med 139 andre stater i verden bør vi anerkende Palæstina som selvstændig stat.
Frederikke Hellemann
35

Det skal være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU, når de studerer i Danmark

I dag er reglerne sådan, at udenlandske EU-borgere kan få SU, hvis de arbejder mindst 10-12 timer om ugen ved siden af deres studie. Jeg mener ikke, vi skal gøre det endnu sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU, end det i forvejen er. Når de er i Danmark og bidrager til vores samfund, skal de selvfølgelig også have adgang til SU.
Frederikke Hellemann
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

0:000:00