“Hvis man vil være uvenner med folk, så skal man beskæftige sig med deres bøffer, biler eller brændeovne. Og vi har med ildhu kastet os over alle tre emner.”

FIK DU LÆST: Han blev vækket af 70’ernes miljøbevægelse og har siden viet sit liv til klimaet og miljøet. Hans grønne hjertebarn blev bragt tæt på økonomisk ruin af Anders Fogh Rasmussen. Han har bekæmpet Bjørn Lomborg – og med egne ord vundet. Efter mere end to årtier stoppede ildsjælen Christian Ege i foråret som leder af Det Økologiske Råd.

Bekæmpelse af luftforurening i de store byer har været en mærkesag for Christian Ege i sin tid som sekretariatsleder for Det Økologiske Råd.
Bekæmpelse af luftforurening i de store byer har været en mærkesag for Christian Ege i sin tid som sekretariatsleder for Det Økologiske Råd.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Hjalte T. H. KragesteenMorten Øyen

Denne artikel blev første gang bragt på Altinget: miljø 20. april 2018

Fogh var jo ellers ikke ligefrem typen, som erkendte fejl.

Christian Ege
Sekretariatsleder for Det Økologiske Råd

Det kan næsten virke som pinlig tavshed, når Christian Ege tager sig tid til at svare på et spørgsmål. Det er noget, man skal vænne sig til som journalist, når man interviewer den afgående sekretariatsleder for Det Økologiske Råd.

Fakta

Fakta om Det Økologiske Råd

  • Hovedsæde i København K
  • Stiftet i Nyhavn i 1991
  • Finansieres af støttebidrag, medlemsindtægter og projektmidler fra fonde
  • Medlemsforening med en uafhængig bestyrelse
  • Blev stiftet på grund af Det Økonomiske Råds manglende beskæftigelse med natur og miljø
  • 900 medlemmer.

På den anden side af bordet sidder helt bogstaveligt talt en mand, der tænker, før han taler. Som vil han være helt sikker på, at han får formuleret sig rigtigt. Så kendsgerningerne er på plads og holder vand.

Det er med det faktuelle – med sagligheden – at 64-årige Christian Ege har befæstet den bastion, hvorfra han har kæmpet ‘det grønne’ ind på den politiske dagsorden.

Fakta

Blå bog: Christian Ege

  • Født 8. maj 1953
  • Cand.tech.soc., Roskilde Universitet, 1979
  • Ansat i Miljøstyrelsen, 1980-91
  • Med til at stifte Det Økologiske Råd i 1991
  • Leder for miljøområdet hos Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) 1991-97
  • Har siden 1997 været sekretariatsleder for Det Økologiske Råd, men fratræder posten pr. 1. maj 2018
  • Medlem af Det Miljøøkonomiske Råd
  • Medlem af regeringens bioøkonomipanel 2016-17
  • Medlem af Energistyrelsens biogas-taskforce
  • Mangeårigt samarbejde med europæiske ngo’er inden for blandt andet kemikalier, landbrug, bioenergi og transport.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Det gør ham og Det Økologiske Råd, som han var med til at stifte i 1991, til noget bemærkelsesværdigt i dansk ngo-historie. Bag ham står der ikke et fire- eller femcifret medlemskartotek. Og han er heller ikke en flamboyant mediefigur, der suger til sig af alverdens opmærksomhed. Christian Ege og Det Økologiske Råd har ofte taget kampe, der ikke altid er lige populære. For selvom danskerne går op i klima, miljø og natur, så er der stadig mange, der ifølge Ege stejler, når idealerne skal føres ud i virkeligheden.

”Hvis man vil være uvenner med folk, så skal man beskæftige sig med deres bøffer, biler eller brændeovne. Og vi har med ildhu kastet os over alle tre emner,” siger han.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Alligevel kan hans betydning for dansk miljø- og klimapolitik næsten ikke overdrives.

I foråret takkede han så af og han kan se tilbage på et liv som lobbyist for det grønne og en kamp, der på et tidspunkt i nullerne så ud til at være tabt, men som Det Økologiske Råd – i hvert fald ifølge Christian Ege – trak sig sejrrigt ud af.

Blodet i Gudenåen
Når man spørger Christian Ege, hvordan hans løbebane som miljøaktivist startede, fisker han et avisbillede frem fra hukommelsen.

Godt nok ror folk rundt i kanoer, men alt er ikke, som det plejer ved landets største å.

Gudenåen er rød som blod.

Avisfotografiet fra Jyllands-Postens forside i juli 1970 gjorde et enormt indtryk på den dengang 17-årige Christian Ege. Tænk, at et nærliggende slagteri kunne forårsage den slags forurening.

“Problemerne var meget synlige i 60’erne og 70’erne,” forklarer Christian Ege.

Det var nogenlunde samtidig med blodet i Gudenåen, at han hørte om bogen Det tavse forår, som var blevet publiceret i 1963. Christian Ege havde egentlig ikke læst Rachel Carsons faglitterære bestseller, der handler om menneskets forgiftning af naturen og fuglelivet.

Men bogens budskab om vores egen arts negative indflydelse på miljøet blev der talt meget om i 60’erne. Så meget, at det satte de første grønne tanker i gang hos teenageren Christian Ege. Siden blev en nødvendig kamp for det grønne mere konkret. Som miljøbevidst ung mand i 70’erne blev bevægelsen mod atomkraft i Danmark helt naturligt til en drivende kraft for Christian Ege.

Det var dengang, hvor den grønne dagsorden kunne trække folk på gaden i et omfang, man ikke ser det længere.

“Der er mange, som taler om 70'erne som det politiske årti, hvor der foregik enormt meget. Og at vi i dag er nogle sløve padder, som ikke kan samle 50.000 på Slotspladsen,” siger Christian Ege og tilføjer:

“Men mange flere spiser økologisk og vælger giftfrit legetøj og rengøringsmidler. Det er godt at tænke på, hvis man bliver lidt deprimeret. Vi er blevet dårligere til at demonstrere, men vi er blevet bedre til at gøre ting i praksis.”

Hvis staten ikke vil, gør vi det selv
Christian Ege er i dag synonym med Det Økologiske Råd. Han var også selv med til at stifte rådet i maj 1991 i Nyhavn som et modsvar til Det Økonomiske Råd – også kendt som de økonomiske vismænd.

“Når der er et økonomisk råd, så skal der også være et økologisk råd. Og hvis staten ikke vil lave det, så gør vi det selv. Det var vores parole i starten,” fortæller Christian Ege.

Men vismændenes saglige – nogen vil nok sige tørre – tilgang til politik har Det Økologiske Råd på lange stræk faktisk kopieret. Indflydelsen kommer ikke ved at forsøge at råbe højest. Næsten tværtimod: En afdæmpet og saglig tone har været Christian Eges metode til at nå magthavernes ører. Og så har han gjort det til en dyd altid at komme med løsninger på problemerne. Ifølge Christian Ege er en af Det Økologiske Råds helt store sejre, at man har udviklet en stor evne til at bringe meget forskellige parter sammen om konkrete løsninger.

"Det var i høj grad os, der satte luftforurening på dagsordenen i 1998, hvor partikelforurening slet ikke var et emne i den offentlige debat," lyder det fra Christian Ege. (Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget)

Christian Ege blev i 1979 færdiguddannet cand.tech.soc. i miljøplanlægning fra RUC. Med efterfølgende knap ti års arbejde i Miljøstyrelsen havde Christian Ege fået den nødvendige faglighed – og lært det politiske maskinrum at kende indefra. Han ved så godt som nogen, hvordan man kan påvirke beslutninger, og det er ikke for ingenting, at kilder fortæller om Christian Ege, at han er manden, der altid har et ekstra notat i lommen, når han er på lobbybesøg hos en politiker.

Selv udtrykker han det sådan, at “Miljøstyrelsen var en god efteruddannelse”.

Politiske aftryk
Det Økologiske Råd er med sine 900 medlemmer ikke en stor folkelig organisation. Og det er ikke den grønne organisation i Danmark med allerstørst gennemslagskraft i medierne, eller den organisation, der fylder allermest i befolkningens bevidsthed. Men Christian Ege påpeger, at man gennem tiden har sat flere markante aftryk.

“Det var i høj grad os, der satte luftforurening på dagsordenen i 1998, hvor partikelforurening slet ikke var et emne i den offentlige debat. Det var os, der omsatte den nye viden til noget, som medierne ville skrive om, og som offentligheden kunne forholde sig til,” siger Christian Ege og fortsætter:

“Og emnet har jo været på dagsordenen siden da. Der sker rigtig meget i forhold til dieselbiler. Mere og mere tyder på, at dieselbiler er på vej ud.”

Det Økologiske Råd har stået blandt de forreste i kampen for at sikre renere luft i København, hvor man har slået slag for strammere miljøkrav til biler og for at beskatte brugen af brændeovne. Og man har været helt fremme i koret af kritikere, da regeringen i 2015 flyttede landets nok mest omtalte luftmålestation på H.C. Andersens Boulevard. Rådet har også lagt meget energi i satsningen på energibesparelser og på at få fokus på farlige kemikalier.

Egoist på menneskeracens vegne
Men hvad er de største miljøproblemer i dag? Her står ét emne klart øverst på Christian Eges liste:

“Klimaforandringerne er det altomfattende og overhængende problem. Men problemer med kemikalier og hormonforstyrrende stoffer er også alvorlige, selvom der er meget mindre fokus på det. Det samme gælder luftforurening,” siger han og fortsætter:

“Og som det fjerde vil jeg sige tabet af biodiversitet.”

Hvorfor er det mest klimaet, du vil fremhæve?

“Nogle siger, at kloden nok skal overleve, og at det blot er et spørgsmål, om mennesket overlever. Men her er jeg nok egoistisk på den menneskelige races vegne. Det er ikke nok for mig, at der er nogle andre arter, som overlever,” siger Christian Ege.

Vi vandt kampen med Lomborg
Med til historien om Det Økologiske Råds succes hører også, at man i 1990’erne blev godt hjulpet på vej af daværende miljøminister Svend Auken (S), der leverede støttekroner. Men det skulle vise sig at være et tveægget sværd. For da de politiske vinde skiftede brat i 2001, og statsministeren nu hed Anders Fogh Rasmussen (V), blev et centralt slagnummer opgøret med de såkaldte “smagsdommere”. Det ramte også de grønne organisationer.

Den Grønne Fond, som Svend Auken havde stiftet, blev nedlagt, og dermed blev hele det økonomiske grundlag for Det Økologiske Råd hevet væk.

“Det stod i sol og måne, at nu skulle vi nedlægges. Men det nægtede vi, så vi levede på en sten i et par år. Vi hang ved og hutlede os igennem,” siger Christian Ege.


Christian Ege på sit kontor i København. (Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget)

Kendere af Det Økologiske Råd omtaler disse år som ”krisen”. Ansatte blev afskediget. Bjørn Lomborg stjal både overskrifterne og pengene. Og så kritiserede han de grønne ngo’er for at overdrive klimaforandringernes betydning.

“Dér var vi virkelig truet på økonomien. Og med Lomborg oveni blev det et frontalangreb,” erindrer Christian Ege.

“Der var mange i den grønne ngo-verden og i min vennekreds, som sagde: I skal ikke give Lomborg reklame ved at sige ham imod. Ignorér ham. Han dør af sig selv. Det var jeg helt uenig i.”

Så Christian Ege og en koalition af frivillige eksperter rebede sejlene og gjorde klar til kamp. Det førte til udgivelsen af flere bøger som modspil til Lomborg.

“Når jeg ser tilbage, var det rigtigt at kæmpe imod. Vi vandt kampen over Lomborg. I hvert fald i Danmark. Her er der ikke mange, som gider høre på ham længere,” siger Christian Ege.

Den økonomiske redning af Det Økologiske Råd kom i 2005 med oprettelsen af Energifonden, der var et resultat af energiaftalen fra 2004.

Foghs indrømmelse
En vigtig lære fra krisen blev, at økonomien bag rådet ikke måtte være afhængig af en enkelt pengetank. Christian Ege vurderer selv, at han i dag bruger 10-15 procent af sin tid på fonds- og projektansøgninger.

“Det var hårde lærepenge, at vi var blevet for afhængige af én fond, som politikerne uden videre kunne lukke ned for,” siger han.

Nationalpolitisk blæste vinden samtidig i en bedre retning. Christian Ege husker tydeligt, hvordan Foghs berømte ord i 2002 om, at regeringens politik ikke havde skadet hverken fugl, frø eller fisk, i 2008 blev til en erkendelse af at have taget fejl: At den grønne dagsorden er vigtig.

“Og Fogh var jo ellers ikke ligefrem typen, som erkendte fejl,” siger Christian Ege.

Christian Ege er ikke en mand med hurtige oneliners. Han tænker sig grundigt om, før han taler. (Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget)

Men i Christian Eges historiefortælling led det grønne igen et politisk tilbageslag, da Venstre vandt regeringsmagten i 2015. Nærmest som et ekko fra starten af nullerne, mente V-regeringen, at det var tid til “grøn realisme”.

“Det var ikke lige så grelt, som da Fogh fik magten, men der kom nogle af de tilsvarende paroler. Den danske klima- og miljøpolitik blev nedprioriteret. Og det samme gjorde den drivende rolle, som Danmark har haft internationalt,” siger Christian Ege.

Det lyder, som om du mener, at det er partiet Venstre, som laver ulykkerne?

Christian Ege giver sig god tid, inden han svarer.

“Jeg vil sige det sådan...” begynder han.

“At på Christiansborg viser blå blok – minus Konservative – ingen interesse i at markere sig på det grønne område. Det kan vi godt undre os over, men sådan er det åbenbart. Det er anderledes ude i kommunerne. Mange blå borgmestre vil gerne være foregangskommune for cykler og grøn energi,” siger Christian Ege.

Christian Ege lægger ikke skjul på, at Det Økologiske Råd gennem tiden har haft mest dialog med partier fra rød blok. Men har det egentlig været klogt, set i lyset af at Venstre har siddet på Statsministeriet i 13 ud af de seneste 17 år?

“Den overvejelse har vi hele tiden. Og vi har da også en hel del dialog med blå partier. Og som sagt ser det bedre ud i en række kommuner. Men det er nok en mekanisme, som er vanskelig at undgå. At man bruger mest tid dér, hvor man får mest respons,” siger Christian Ege.

EU er blevet et vigtigt redskab
Gennem årene har kampen for det grønne udviklet sig til ikke kun at handle om danske åer og brændeovne. Det er blevet et internationalt spørgsmål. Ikke mindst EU er helt afgørende for dansk miljø- og energipolitik, understreger Christian Ege. Netop derfor har Det Økologiske Råd i stor stil kastet sig over tørre direktiver og forordninger fra EU.

“Arbejdet i EU sælger ikke mange billetter, selvom det er enormt vigtigt. EU bestemmer, hvor meget en bil må forurene. EU bestemmer energikrav til produkter. EU giver landbrugsstøtte og bestemmer, om der skal være miljø- og klimakrav,” siger Christian Ege, der ikke er færdig med at remse op.

“EU bestemmer regler for pesticider. EU bestemmer på mange områder. På godt og på ondt.”

Men det er nu mest på godt, mener Christian Ege, der ellers var modstander af det europæiske fællesskab i begyndelsen.

“EU har udviklet sig til et vigtigt redskab. Når det stormer meget i Danmark, og landbruget går i baglås, så skal Danmark stadig følge EU-reglerne. Lige meget, om landbruget piber eller synger,” siger han, men understreger, at EU ikke skal blive en undskyldning for ikke at gøre noget nationalt.

”Der er stadig meget, vi kan gøre selv. Tænk blot på fremme af vedvarende energi, økologisk jordbrug, offentlige grønne indkøb og bevarelse af grønne afgifter.”

Farvel, og så alligevel ikke
1. maj stopperde Christian Ege som leder af Det Økologiske Råd. Kort før han fyldte 65 år. Kollegaer mener ellers, at han godt kunne fortsætte et par år endnu. Men tiden er moden, siger han selv.

Der skal bruges mere tid på børnebørnene. Og så er han ikke stoppet – han er trappet ned.

Han fortsætter på nedsat tid som frivillig med fremme af grøn politik, især på landbrugs- og kemikalieområdet, som Det Økologiske Råd har sværest ved at skaffe penge til.

Han kan se frem til en tid uden fondsansøgninger og administration. En tid som rendyrket ildsjæl.

“Jeg har ikke tænkt mig at trække mig tilbage og kun dyrke radiser. Jeg vil stadig blande mig i debatten,” siger han.

Dokumentation

 

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Ege

Seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd), medlem af SF’s landsledelse og af Det Miljøøkonomiske Råd
cand.tech.soc. (RUC 1979)

0:000:00