Grønne organisationer roser dansk skibsfart

De danske rederier er godt på vej til at kunne indtage rollen som verdens klima- og miljøduks, når det kommer til grønne tiltag i skibsfarten. Det mener branchen selv, som netop har været samlet til konference i Skagen, men også de grønne organisationer roser dansk skibsfart for at have foretaget en kovending til fordel for den klima- og energivenlige linje.Rederiforeningen og medlemmerne af rederiforeningen har virkelig ændret sig over de sidste fem år. De er gået fra at være noget fodslæbende til virkelig at komme i førertrøjen på miljøområdet. Det er jeg faktisk ret stolt af.
Kaare Press-Kristensen
Konsulent i Det Økologiske Råd
"Det er en tendens, der er accelereret utrolig meget på det sidste. Rederiforeningen og medlemmerne af rederiforeningen har virkelig ændret sig over de sidste fem år. De er gået fra at være noget fodslæbende til virkelig at komme i førertrøjen på miljøområdet. Det er jeg faktisk ret stolt af," siger Kaare Press-Kristensen, konsulent i Det Økologiske Råd.
Netop klima og miljø var hovedtemaet på det "klyngemøde", som Danmarks Rederiforening arrangerede onsdag i Skagen. Her var branchen enige om, at Danmark skal bane vejen for en grønnere linje i den globale skibsfart og udvikle miljøløsninger, der på sigt kan erobre markedsandele og dermed give Danmark et forspring, efterhånden som de internationale miljøkrav bliver mere regulerede, også til søs.
Penge i miljø
Vicedirektøren i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, er optimistisk på rederiernes vegne. Han forventer en stor fremgang i erhvervet i fremtiden, og i skæret af en lysende fremtid ser han store potentialer i at udvikle handelsflåden, så den imødekommer de nye miljø- og klimakrav, der med tiden vil komme flere og flere af fra politisk side.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"















