Debat

Adfærdsforsker: Et greb overses ofte når påvirkning af energiadfærd diskuteres

Ved at ’justere’ forbrugeres forventninger til energiforsyning og energiforbrug, kan vi skabe varige energipraksisser, der bidrager bedre til omstillingen til en fossilfri energisektor, skriver Anders Rhiger Hansen, seniorforsker, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet.

Energiforbrug og energivaner påvirkes af energiinfrastrukturers muligheder og begrænsninger, derfor er det vigtigt at overveje om fordelagtige ændringer i energispareadfærd kan kommunikeres gennem infrastruktur, uddyber Anders Rhiger Hansen, seniorforsker, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet.
Energiforbrug og energivaner påvirkes af energiinfrastrukturers muligheder og begrænsninger, derfor er det vigtigt at overveje om fordelagtige ændringer i energispareadfærd kan kommunikeres gennem infrastruktur, uddyber Anders Rhiger Hansen, seniorforsker, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvordan påvirker man energiadfærd i en ’grønnere’ retning? Populære instrumenter som information og rådgivning forudsætter, at forbrugere omsætter budskaber handling, for eksempel ved at spare på varmen, foretage energirigtige boligrenoveringer eller købe energieffektive apparater. Instrumenterne lader til at virke, men er det nok?

Et oplagt supplement er, at i højere grad at lade energiinfrastrukturen ’kommunikere’ budskaber, for eksempel gennem (begrænset) adgang og (lavere) service. Det skaber dog (nyere) diskussioner om ’retten’ til (ubegrænset) strøm og energiservices, samt ulighed i komfort og pris på opvarmning.

En fossilfri energiforsyning kræver mere end gode råd

I Danmark er vi heldige. Energiforbrugere skal ikke søge langt for at finde masser af gode råd og vejledning til at tage klima- og energivenlige valg. Se blot på den enorme samling af gode råd fra Bolius og rådgivningen om at spare energi fra Energistyrelsen.

Danske husstande kan finde svar på næsten alt, når det handler om energiforbrug, og det er tilmed baseret på bred faglig viden fra erfarne eksperter. Rådene er gode og velmenende, men spørgsmålet er, om det er nok i sig selv. Vi står midt i en omstilling af energisektoren, som skal sikre en fremtidig fossilfri energiforsyning, som tilmed skal være til at betale for alle grupper i det danske samfund.

Råd er gode og velmenende, men situationen kræver en gennemgribende transformation af vores energiproduktion og grundlæggende ændringer vores energiforbrug

Anders Rhiger Hansen
Seniorforsker, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Denne situation kræver en gennemgribende transformation af vores energiproduktion og grundlæggende ændringer i måden, vi forbruger energi på. Vi har brug for at reducere efterspørgslen efter energi og skabe større balance mellem fluktuerende energiproduktion og (uforudsigelige) forbrugsmønstre. Og det er her behovet for at påvirke og ændre energiadfærd kommer ind i billedet.

Der er masser af instrumenter til at ændre energiadfærd, som allerede bruges og til dels virker. Et af de mest populære redskaber er prissignaler, som vi har set virke (i samspil med andre faktorer) særligt i det seneste halvandet år. Dernæst gribes der ofte ud efter tiltag, som kan kommunikere et budskab, eller formidle information og viden, til danske forbrugere.

Justér adfærd gennem energiinfrastruktur

Der er imidlertid et effektivt alternativ til prissignaler og formidling, som sjældent bliver fremhævet, når påvirkning af energiadfærd debatteres. Det handler om, hvordan energiforbrug og energivaner påvirkes af energiinfrastrukturers muligheder og begrænsninger.

Mekanismen findes selvfølgelig allerede. Tænk på husstande udenfor den kollektive forsyning, som kan have dårligere mulighed for at skifte til sikker og betalelig varmeforsyning i fremtiden. Tænk på husstande som ikke har mulighed for at sætte elbilen til opladning for eksempel på grund af elinfrastrukturen eller boligforhold (hvis de da har råd til en elbil).

Ved at forringe energiservicen kan vi påvirke varige energivaner og praksisser ved at ’justere’ forbrugeres forventninger til energiforsyning og energiforbrug.

Anders Rhiger Hansen
Seniorforsker, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Som samfund bør vi forsøge at udjævne disse uligheder og samtidig være bevidst om mulighederne i forhold til at påvirke energiadfærd til gavn for energiforsyningen som helhed.

Det handler ikke nødvendigvis om at begrænse den individuelle forbrugers muligheder for at forbruge energi, men at balancere disse muligheder (eller begrænsninger) med, hvad der er økonomisk og økologisk forsvarligt.

De seneste årtier har danske husstande tilvænnet sig højere forventninger til el- og varmeforsyning. I min levetid er stuetemperaturen steget stødt, mens forventningen om stabil, sikker og forholdsvis billig elektricitet i kontakten er blevet gradvist mere forankret. En vigtig årsag til det er, at infrastrukturen har muliggjort det.

Med andre ord kan påvirkning af energiadfærd med fordel opnås ved at forringe servicen at levere energi til husstande samt at gøre det svære at ’overforbruge’. Det vil måske ikke bare skabe adfærdsændringer nu og her, men også påvirkning af varige energivaner og praksisser ved at ’justere’ forbrugeres forventninger til energiforsyning og energiforbrug.

Fra at forventninger har været gradvist opadgående, så er det tid til at stoppe eller mindske disse forventninger for at skabe varige energipraksisser, der bidrager bedre til omstillingen til en fossilfri energisektor.

Tal til forbugere gennem rør og ledninger 

Samme princip med at begrænse og reducere adgangen til energiforbrug findes også i husstanden. Jeg har selv et stort køleskab og fryser. Jeg har ikke svært ved at fylde det op, men jeg har ikke behov for den rige mulighed for at forbruge mere energi. Derfor bør jeg udskifte de to strømslugere med et mindre (energieffektivt) kølefryseskab, som passer bedre til min families behov, fremfor at medvirke til at skabe et større energibehov.

Vi kan blive nødt til at finde alternativer, hvis vi skal undgå at energien bliver yderligere utilgængelig, for eksempel gennem rationering, nedbrud eller dyrere priser

Anders Rhiger Hansen
Seniorforsker, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Det seneste år er alle sejl blevet sat ind på energibesparelse og til dels også energieffektivitet. Det har ført til besparelser i samspil med politisk opmærksomhed og høje energipriser. Det var været med til at gøre energi vigtigt for almindelige husstande. Fra at energiforbrug var noget vi ikke lagde mærke til, så fylder det nu diskussionerne i de danske hjem.

Derfor er det vigtigt at overveje om fordelagtige ændringer i energispareadfærd kan kommunikeres gennem infrastruktur.

Overvej om forbrugernes energiforbrug kan ’tales til’ gennem rørene og ledninger, i luften, under jorden, og ind i stuerne. Alt det vi ikke ser, men mærker i dets effekt og begrænsning.

Jeg ønsker ikke at danskerne skal fryse eller lide afsavn, men vi kan blive nødt til at finde alternativer, hvis vi skal undgå at energien bliver yderligere utilgængelig, for eksempel gennem rationering, nedbrud eller dyrere priser.

Mest af alt for at sikre en bæredygtig omstilling med gode forudsætninger for komfort, sundhed og velfærd i Danmark. Det handler i sidste ende om, at udnytte ressourcer (økonomiske såvel som økologiske) mest fornuftigt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00