Åbent brev fra tre energiselskaber: Her er myterne om Maabjerg

Af Tore Harritshøj, Susanne Juhl, Ole Hvelplund
Hhv. adm. direktør i E.ON, adm. direktør i HMN, adm. direktør i NGF NatureEnergy

I forlængelse af den seneste debat omkring finansieringen af Maabjerg Energy Concept (MEC), er der blandt markedsaktører opstået usikkerhed og myter om, hvorvidt iblandingskravet på 0,9 pct. for avancerede biobrændstoffer fortsat vil bestå.

Det er derfor vigtigt for os at få tilbagevist de myter, der er opstået i kølvandet på debatten.

Det bliver ikke sværere at indfri kravet
Brancheorganisationen for energi- og olieselskaberne, EOF, har været fremme med påstand om, at Danmark kommer til at mangle bioethanol, hvis MEC ikke bliver til noget. Argumentet lyder, at der vil blive sværere at indfri iblandingskravet på 0,9 pct. i 2020. Men argumentet beror på en misforståelse, for:

Transportsektorens energiforbrug er i dag på ca. 160 PJ. Iblandingskravet på 0,9 procent svarer således til, at der skal tilsættes 1,5 PJ avanceret biobrændstof. Til sammenligning er den danske biogasproduktion til gasnettet allerede i 2016 oppe på cirka 7 PJ — et tal som inden 2020 minimum forventes fordoblet. Der vil altså alene med den forventede biogasproduktion til gasnettet kunne ske en opfyldelse af iblandingskravet.

Den fulde opfyldelse af iblandingskravet svarer i praksis til, at cirka 800 dieselbusser erstattes af gasbusser. Den naturlige udskiftningstakst på busser er 400-700 om året. Så allerede i løbet af mindre end to år vil gasbusser kunne løse transportens iblandingskrav.

Vi bakker op om regeringens beslutning om at indføre et iblandingskrav på 0,9 pct. for avancerede biobrændstoffer og opfordrer regeringen til at fastholde målsætningen.

Af Tore Harritshøj, Susanne Juhl, Ole Hvelplund, Hhv. adm. direktør i E.ON, adm. direktør i HMN, adm. direktør i NGF NatureEnergy

Olieselskabernes målopfyldelse kan således problemfrit løses ved andre og bedre drivmidler end bioethanol. Med de tilgængelige affaldsressourcer fra industri og landbrug i Danmark er der således rigeligt til, at iblandingskravet kan sættes væsentligt højere end 0,9 procent.

Den mest optimale løsning — ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv
Biogas er, samfundsøkonomisk set, den mest optimale måde at reducere CO2-udIedningen fra den tunge transport. Dette har både Energistyrelsen og Energinet.dk dokumenteret flere gange.

VE-direktivets rammer
Den overordnede ramme for den grønne omstilling af Danmarks transportsektor er sat af VE-direktivet. Det gælder også kravet om, at 10 procent af energiforbruget i 2020 skal udgøres af vedvarende energi.

VE-direktivet fremhæver biogas som et effektivt anden generations (2G) biobrændsel. Biogas tæller — ligesom bioethanol - dobbelt i forhold til målopfyldelsen om at anvende mindst 5,75 procent bæredygtige biobrændstoffer.

lfølge VE-direktivet medfører biogasproduktion ligeledes:

- Øget vækst i landdistrikterne 

- Merværdi for landbrugene
- Betydelige vandmiljøfordele
- Store CO2-bespareIser

Biogas kan således hjælpe med nedbringelse af udledninger fra landbruget og samtidig med at fortrænge fossil energi i andre sektorer, eksempelvis transportsektoren. Derved opnås en dobbelt CO2-effekt.

Dette har en særskilt høj værdi, idet det sker i transport- og landbrugssektorerne, som begge ligger udenfor det kvotebelagte område.

Opbakning til regeringens beslutning

Det er vores overbevisning, at det vil være til skade for både udviklingen af danskproduceret biogas, investeringsklimaet og målopfyldelsen af 2020- kravet i VE- direktivet, hvis iblandingskravet blev tilbagerullet.

Med venlig hilsen

Tore Harritshøj, adm. direktør E.ON, Susanne Juhl, adm. direktør HMN og Ole Hvelplund, adm. direktør NGF NatureEnergy.