
Ansættelsesudvalget i Aalborg Kommune har udpeget Charlotte Heldorf Rønn som direktør for Klima og Miljø.
Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.
"Jeg ser frem til arbejdet med at skabe en kommune, der er i grøn balance. Det skal blandt andet ske på baggrund af Aalborgs egen klimaplan og en ny verdensmålsstrategi, som baner vejen for konkrete og ambitiøse handlinger for kommunens fremtidige bæredygtige udvikling," udtaler Charlotte Heldorf Rønn.
I direktørstillingen kommer Charlotte Heldorf Rønn blandt andet til at stå i spidsen for bæredygtig udvikling, miljøbeskyttelse og energioptimering i Aalborg Kommune.
Hun kommer fra en stilling som kontorchef for Bæredygtig Udvikling i Region Nordjylland, som hun har varetaget siden 2020.
Tidligere har hun været teamleder i Teknik og Miljø i Hjørring Kommune og projektleder i Aalborg Kommunes Miljøforvaltning.
Charlotte Heldorf Rønn er uddannet cand.agro. fra Københavns Universitet i 1997.
1. oktober tiltræder hun stillingen som direktør for Klima og Miljø i Aalborg Kommune.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Tænketank advarer politikerne før stor klimastatus: "Alt peger mod højere CO2-udledninger"













