Debat

Opråb: Udnyt klimapotentialet i den offentlige indkøbspung

DEBAT: Offentlige indkøb bør understøtte nationale klimamål. Det kræver en ambitiøs strategi, som med klare mål og krav sætter retning, skriver DI, IDA, Concito og Rådet for Grøn Omstilling. 

Elbiler har i det offentlige en højere investeringsudgift end fossilbiler, men en tilsvarende lavere driftsomkostning. Alt i alt er der i mange tilfælde tale om en bedre totaløkonomi, skriver aktører. 
Elbiler har i det offentlige en højere investeringsudgift end fossilbiler, men en tilsvarende lavere driftsomkostning. Alt i alt er der i mange tilfælde tale om en bedre totaløkonomi, skriver aktører. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jakob Scharff, Christian Ibsen, Claus Ekman og Thomas Damkjær Petersen
Branchedirektør i Dansk Industri, direktør i Concito, direktør i Rådet for Grøn Omstilling og formand for IDA

Som det er i dag, er der nemlig ingen direkte krav til, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at reducere udledningen af CO2.

Jakob Scharff, Christian Ibsen, Claus Ekman og Thomas Damkjær Petersen
Branchedirektør i Dansk Industri, direktør i Concito, direktør i Rådet for Grøn Omstilling og formand for IDA

Der er gennem årene blevet snakket rigtig meget om potentialet i at bruge det offentliges milliardstore årlige indkøb til at styrke den grønne dagsorden. Alligevel er vi langt fra at udnytte det fulde potentiale i den offentlige indkøbspung.

Og det er ærgerligt, for når man køber ind for over 300 milliarder kroner om året, så kan målrettede indkøb virkelig være med til at flytte produktion og forbrug i en mere bæredygtig retning.

Det er et positivt skridt, at regeringen i sit nyligt nedsatte Forum for Offentligt-Privat Samarbejde blandt andet har fokus på grønne indkøb, men forummet erstatter ikke behovet for en national strategi på området.  

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derfor ser vi frem til regeringens lovede strategi for grønne offentlige indkøb i dette efterår. Vi håber, at det bliver en strategi, som lægger både ambitiøse og handlingsanvisende rammer for fremtidens grønne indkøb.

Klare mål og krav
I den sammenhæng er det centralt, at den kommende strategi indeholder klare mål og krav, som sætter retning for de mange – og mange forskellige – aktører bag de offentlige indkøb.

Som det er i dag, er der nemlig ingen direkte krav til, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at reducere udledningen af CO2, ligesom brugen af grønne krav i høj grad er baseret på frivillighed. 

Ud over at målene skal være klare, skal de også være ambitiøse. Her er det langt fra visionært nok, hvis Danmark blot følger EU's mål om, at 50 procent af de offentlige indkøb, skal være grønne indkøb.

Set i lyset af de meget ambitiøse klimamål, som Danmark i øvrigt har, kunne et mål for grønne indkøb meget vel være 80 procent af alle offentlige indkøb i 2025.

For at sikre såvel effekt som samspil med reduktionerne af CO2 bør strategien samtidig indeholde mål for, hvor meget indkøbene skal bidrage til CO2-reduktioner.

I den forbindelse vil det være oplagt at udarbejde handleplaner for de mest klimabelastende offentlige indkøb, ligesom det bør være et fast element, at der stilles klimakrav i udbud af tjenesteydelser og indkøb af varer.

Læs også

Grønne incitamenter
Men mål og krav gør det ikke alene.

Sammen med strategien bør der også følge midler med til at sikre det nødvendige kompetenceløft og værktøjer, så de offentlige indkøbere er fagligt klædt på til at købe ind i en fremtid, hvor prisen som det måske hidtil primære fokus i højere grad erstattes af krav om produktets eller ydelsernes bæredygtighed.

Det er videre centralt at klimarigtige indkøb ikke begrænses af snævre etårige budgetrammer. For eksempel har elbiler i det offentlige en højere investeringsudgift end fossilbiler, men en tilsvarende lavere driftsomkostning – alt i alt i mange tilfælde en bedre totaløkonomi.

Lignende investeringer i for eksempel energibesparelser i bygninger giver økonomisk og klimamæssigt mening, men der er lang vej igen, fordi de økonomiske rammebetingelser for kommuner og regioner ikke skaber det rette incitament.

Som det ses, er der tale om at udmønte nogle helt grundlæggende overvejelser i den kommende strategi. Det er der nemlig behov for, ikke mindst fordi strategien i givet fald bliver Danmarks første egentlige nationale strategi for grønne offentlige indkøb.

Til gengæld vil resultatet af et solidt fundament forhåbentlig være, at Danmark bliver et udstillingsvindue for, hvordan offentlige indkøb understøtter nationale klimamål.

Hertil kommer, at krav om flere bæredygtige produkter på de offentlige indkøbssedler kan styrke danske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked, som jo også efterspørger klimarigtige produkter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Peter Ibsen

Direktør, Concito
cand.polit. i miljøøkonomi (Københavns Uni. 1998)

Claus Ekman

Energiattaché, det danske generalkonsulat i Silicon Valley, Californien
cand.scient., ph.d. i eksperimentel fysik (København Uni.)

Jakob Scharff

Branchedirektør, DI Service og Offentlig-Privat Samspil
cand.scient.adm. (RUC 2000)

0:000:00