Debat

Andelsdirektør: CO2-afgift på landbruget skal belønne CO2-indlejring

Det ensidige fokus på CO2-udledning er nødt til at ændres til at tælle indlejringer med, hvis en CO2-afgift på landbruget ikke skal ende med at lukke erhvervet til fordel for mindre klimaeffektive eksportlande, skriver Steen Bitsch, direktør i Vestyjllands Andel. 

Ligesom vi honorerer fangst og lagring af CO2 for at nedbringe CO2-udledning, så bør landbruget også honoreres, når vi nedbringer Danmarks CO2-udledninger igennem indlejringer såsom at dyrke planter på vores marker, argumenterer Steen Bitsch, direktør i Vestyjllands Andel. 
Ligesom vi honorerer fangst og lagring af CO2 for at nedbringe CO2-udledning, så bør landbruget også honoreres, når vi nedbringer Danmarks CO2-udledninger igennem indlejringer såsom at dyrke planter på vores marker, argumenterer Steen Bitsch, direktør i Vestyjllands Andel. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Steen Bitsch
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatten om landbruget fyldte meget under valgkampen, og det samme var tilfældet i de efterfølgende regeringsforhandlinger. Fra politisk hold – og ikke mindst den nye regering – er tonen da også klar: Der kommer en CO2-afgift på dansk landbrug!

Så mon ikke ekspertgruppens kommende forslag til udformningen af afgiften inden længe vil sætte skub i debatten om landbruget – igen, igen.

Landbruget arbejder stenhårdt for 2030-mål

Der arbejdes hver dag stenhårdt på at omskrive det billede af dansk landbrug, som blev tegnet under valgkampen

Steen Bitsch
Direktør, Vestjyllands Andel

I Vestjyllands Andel er vi ikke typerne, der passivt venter på, at snakken om en CO2-afgift går væk. Der er tilsyneladende flertal for den, og vi lever nu engang i et demokrati. Derfor betragter vi det som vores fornemste opgave at klæde de respektive politikere på med et lag af faglig indsigt, så de kan forhandle på så oplyst et grundlag som muligt.

Lige fra procesoperatøren på foderfabrikken til driftslederen i stalden arbejdes der hver dag stenhårdt på at omskrive det billede af dansk landbrug, som blev tegnet under valgkampen. Vi er helt på det rene med, at også vores erhverv skal bidrage til at nedbringe CO2-udledningen.

Den grønne omstilling er dog for længst påbegyndt i dansk landbrug, og lige nu investerer vi massivt i alt fra biogas, til fangst og lagring af CO2 (CCS), til nye fodersammensætninger og så videre. Alt sammen tiltag, som skal medvirke til at nå vores fælles 2030-mål.

Indlejringer er en del af balancen

I såvel den politiske som samfundsrelaterede debat om klima og landbrug er der et ensidigt fokus på CO2-udledning. Dét fokus er vi nødt til at ændre, hvis en CO2-afgift på landbruget ikke skal ende med at lukke vores erhverv, fordi det forringer vores konkurrenceevne sammenlignet med andre – mindre klimaeffektive – eksportlande.

Som i ethvert andet regnskab handler det derfor om balance. Bogfører man som landmand både indtægter (indlejringer) og udgifter (udledninger) i for eksempel et ESG-regnskab, giver det i sidste ende et billede af, hvad ens reelle CO2-nettopåvirkning er på bedriften.

De fleste ved, at planter indlejrer CO2, uanset om de vokser i havet, i skoven eller på marken. Når CO2 indlejres i marken, har det betydning for Danmarks klimamæssige aftryk. En dansk hvedemark er dermed en lavpraktisk form for CCS-teknologi, som vi har kendt og benyttet os af i årtusinder.

En dansk hvedemark er en lavpraktisk form for CCS-teknologi, som vi har kendt og benyttet os af i årtusinder.

Steen Bitsch
Direktør, Vestjyllands Andel

Og ligesom vi honorerer CCS for at nedbringe CO2-udledningen, så bør landbruget også honoreres, når vi år for år nedbringer Danmarks CO2-udledninger ved at dyrke planter på vores marker.

I New Zealand, der under valgkampen blev fremhævet som foregangsland i forhold til indførelse af en CO2-afgift på dansk landbrugs biologiske processer, har regeringen nu justeret på det oprindelige oplæg til et lovforslag.

Heri argumenteres der for, at de landbrugsbedrifter, som dyrker skov, skal kunne modregne CO2-indlejringen herfra i det samlede klimaregnskab. Og såfremt træerne skal anerkendes for deres åbenlyse evne til at CO2-indlejre, går jeg ud fra, at det samme skal være tilfældet for afgrøderne på markerne.

Straf og belønning skal gå hånd i hånd

Et tænkt eksempel: Vi har en hvedemark, som indlejrer 20 tons CO2 pr. hektar. I forbindelse med dyrkningen af marken udledes der 2 tons CO2 pr. hektar, og dermed står man med en nettoindlejring på 18 tons CO2 pr. hektar. Dette posteres på indtægtssiden i CO2-regnskabet. Hvis den samme landmand også producerer grise og dermed udleder yderligere en mængde CO2, posteres det på udgiftssiden.

Såfremt landbruget skal straffes for den CO2, som vi udleder, skal vi tilsvarende også belønnes for den CO2, som vi indlejrer.

Steen Bitsch
Direktør, Vestjyllands Andel

Den endelige udledning sker dog først, når forbrugeren begynder at spise grisekødet. Spørgsmålet er derfor, hvor i fødevarekæden afgiften skal pålægges? I denne henseende adskiller landbruget sig fra alle andre virksomheder, fordi vi er en del af en biologisk proces, hvor slutproduktet er mad på vores spiseborde og som afledt effekt energi til vores huse i form af biogas.

Jeg håber og forventer derfor, at både ekspertgruppen, regeringen og det øvrige folketing vil have ovenstående regnestykke in mente, når debatten om en CO2-afgift på landbruget formentlig intensiveres.

Set fra min stol i Vestjylland giver det i hvert fald kun mening, at såfremt landbruget skal straffes for den CO2, som vi udleder, skal vi tilsvarende også belønnes for den CO2, som vi indlejrer.

Læs også
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00