Bilister, forhandlere og grønt råd: Vi har brug for bedre prognoser for elbilernes indtog

Mads Rørvig
Adm. direktør, Mobility Denmark, fhv. MF (V)
Jeppe Juul
Transportpolitisk chef, Rådet for Grøn Omstilling, bestyrelsesmedlem, Transport & Environment
Stina Glavind
Adm. direktør for FDM 2022-
Thomas Møller Sørensen
Direktør, Bilbranchen, DI
Personbilerne står for cirka 20 procent af Danmarks CO2-udledning, og der er derfor et stort potentiale, hvis bilmarkedet stimuleres til at få danskere til at skifte deres personbil til en elbil.
Dog står elbilerne overfor markante afgiftsstigninger fra 2026 frem mod 2030, hvilket vil sætte en stopper for den positive udvikling, vi ser i øjeblikket.
Afgiftsstigningerne blev vedtaget i 2020, da man med udgangspunkt i Eldrup-kommissionens anbefalinger troede, at prisen på produktionen af elbiler ville falde fra 2026 frem. Naturligvis vil der over tid komme billigere produktion af elbiler, men forsyningsproblemer foranlediget først af covid-19 og siden krigen i Ukraine har væsentligt forsinket udviklingen, der slet ikke er sket i det tempo som forudsat i lovgivningen.
Historien viser, at danskerne er ekstremt følsomme overfor afgiftsændringer, ligesom bilkøberne i vores nabolande. I Sverige faldt elbilsalget med 19 procent, da man i år fjernede tilskud til køb af elbiler. Vi forventer derfor en markant ændring af danskernes købeadfærd fra 2026, når fossile biler vil blive mere attraktive.
Overser afgiftsstigning
Energistyrelsen laver sin fremskrivning med ”frozen policy” som udgangspunkt. Problemet er imidlertid, at fremskrivningen ikke reflekterer den udvikling, der allerede er sket siden politikken blev fastlagt.
Det gælder på den ene side, at udgangspunktet er for lavt, da salget af elbiler faktisk har været bedre end antaget i beregningen, men omvendt er fremskrivningen lineær og tager tydeligvis ikke højde for ovennævnte højere salgspriser på elbiler og effekten af de markante afgiftsforhøjelser fra 2026.
Energistyrelsens fremskrivning er derfor ejendommelig ved, at man ser en lineær opadgående kurve, som, vi vurderer, er misvisende. Med en ligeledes meget forsimplet metode, men i omvendt rækkefølge vurderer Klimarådet i sin kommentar til fremskrivningen, at man vurderer et højere salg på baggrund af den historiske udvikling af salget.
Et grundigere forsøg
Heller ikke Klimarådet synes derfor at tage højde for markedsudviklingen, og at den gældende lovning vil gøre elbiler mindre konkurrencedygtige overfor fossile biler fra 2026.
Der forventes at blive solgt godt med elbiler frem mod 2026, hvorefter det risikerer at bremse hårdt, hvis ikke at indfasningen af højere afgifter tilpasses markedssituationen.
De meget forsimplede bud giver beslutningstagerne et forkert billede af, hvilken udfordring omstillingen af personbilerne står overfor.
Det er svært at estimere salget og bestanden af elbiler, og vi har som organisationer naturligvis heller ikke de præcise svar. Men der skal gøres et grundigere forsøg, da både regeringen og Folketinget er afhængige af solide anbefalinger, når det gælder initiativer til at nedbringe Danmarks CO2-udledning.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Stop med at spilde tiden på grøn luftfart
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
















