Biogas Danmark: Kvoteannulleringer hjælper ikke på danske klimamål

2025-klimaforhandlingerne er meget vigtige for at indfri de danske klimamålsætninger. Hvis vi ikke når 2025-klimamålet, går det hårdt ud over vores omdømme som grønt foregangsland og troværdigheden i forhold til, at vi reelt vil realisere 70-procentsmålet. Desuden bliver rejsen mod at indfri det danske 70-procentsmål i 2030 endnu mere vanskelig.

Ifølge Klimarådet er Danmarks største klimaudfordring imidlertid vores EU-klimaforpligtigelser i ikke-kvotesektoren (biler, bønder og boliger), hvor der er både årlige og akkumulerende reduktionskrav frem mod 2030.

Det er kortsigtet at købe aflad

Senest har det været fremme, at Danmark kan blive tvunget til at anvende fleksibilitetsmekanismer som kvoteannulleringer og køb af andre EU-landes emissionstilladelser for at indfri EU-klimaforpligtigelserne. Det vil blot være at købe aflad, der ikke giver langsigtet klimaomstilling.

Danmark kan blive tvunget til at anvende kvoteannulleringer og køb af andre EU-landes emissionstilladelser for at indfri EU-klimaforpligtigelserne

Frank Rosager og Esben Tranholm Nielsen
Hhv. direktør og public affairs-chef, Biogas Danmark

Der vil samtidig blive færre penge til at realisere den grønne omstilling i Danmark, da disse dyre tiltag kun kan bruges til at opfylde EU-klimaforpligtelser, men ikke tæller direkte med i opfyldelsen af de nationale klimamål i 2025 og 2030.

Hvorfor ikke bruge vores penge på klimatiltag, der sikrer klimaomstilling i Danmark og samtidig sparer omkostningerne til kvoteannulleringer og køb af andre landes emissionstilladelser?

Når politikerne skal forhandle om indfrielsen af 2025-klimamålet i de kommende uger, er det derfor vigtigt, at de medregner sparede kvoteannulleringer og køb af emissionstilladelser, når tiltagene skal fastlægges.

Biogasbranchen ser flere muligheder for at sikre et effektivt og sikkert klimabidrag til 2025-klimamålet.

Fri konkurrence og vigtige klimareduktioner

Det har været genstand for stor kritik fra flere sider, at regeringen vil indfri 2025-klimamålet ved at hæve det såkaldte CO2-fortrængningskrav og dermed øge andelen af grønne drivmidler i transportsektoren.

Kritikken har gået på, at forhøjelsen af CO2-fortrængningskravet vil medføre en øget anvendelse af fødevarebaserede biobrændstoffer som rapsolie. Men sådan vil det ikke gå, når der lægges låg på anvendelsen af fødevarebaserede biobrændstoffer, som regeringen har foreslået.

Altinget offentliggjorde 16. august et lækket notat, som viser, at CO2-fortrængningskravet er en dyr løsning, men udfordringen i notatet er, at man har regnet på det dyreste biobrændstof, HVO, mens den markant billigere biogas ikke er med i beregningerne.

Samtidig er forslaget om at forhøje dieselgiften markant dyrere for vognmændene, så der venter vognmandsbranchen en ekstraregning på mindst 300 hundrede millioner kroner, hvis man går den vej. Og klimaeffekten består i, at hovedparten af udledningerne flytter over grænsen til Tyskland – så stor regning, men ingen grøn omstilling.