Brancheorganisationer: Afgiften til kollektiv varme bør sænkes

Af Troels Ranis og Kim Mortensen
Henholdsvis direktør i DI Energi og direktør i Dansk Fjernvarme
Flyveasken, der er et restprodukt fra vores store cementfabrikker, bliver brugt som vejfyld på landets motorveje. De tomme og kasserede plastikflasker genanvendes i stor stil i tekstilindustrien, der omdanner plastik til stof. TASP, der er et afsvovlingsprodukt fra energiproduktionen, bliver til det grus vores katte besørger i.
Industrien har en lang tradition for at udnytte restprodukter fra processer og produktion. Sådan sikrer vi en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, og i bedste tilfælde udvikler vi på vejen derhen teknologiske løsninger, der kan afsættes på eksportmarkederne.
Varme dobbeltbeskattes
Men desværre er der alt for mange eksempler på, at overskudsvarmen fra industrien går tabt. Det skyldes ikke manglende teknologisk udvikling. Med en eldreven varmepumpe er det muligt at udnytte industriens overskudsvarme til at varme boliger op med.
Send en mail til debat@altinget.dk
Når det kun sker i begrænset omfang, skyldes det den måde, skatte- og afgiftssystemet er indrettet på. Virksomheden, der gerne vil af med overskudsvarmen, bliver beskattet for at komme af med den. Det samme gør fjernvarmeselskabet, der skal betale afgifter af den el, der skal bruges i varmepumpen. Sådan går omkostningerne op og interessen for at udnytte varmen ned.
Potentialet i overskudsvarme er ellers til at få øje på. I den senest offentliggjorte afgiftsanalyse om overskudsvarme beskrives et potentiale, inklusiv de forventede datacentre fra Apple og Facebook, på cirka 12,5 PJ svarende til omkring 10 procent af Danmarks samlede fjernvarmeproduktion.
Det er i alles interesse at udnytte energien fra industrien mere end én gang, når det er muligt.
Troels Ranis og Kim Mortensen
Henholdsvis direktør i DI Energi og direktør i Dansk Fjernvarme
Der skal lettes på afgifterne
Vi har al mulig interesse i at sikre, at andelen stiger, så industrien kan nyttiggøre den store mængde energi til gavn for klimaet, industrien og varmekunderne. Vi har derfor behov for at sanere i de afgifter, der i dag står i vejen for, at vi kan udnytte den samme energi mere end én gang.
Derfor vil vi anbefale en nedjustering af elafgiften, når el anvendes til at producere varme. Det gælder både i den kollektive fjernvarme og hos virksomhederne. Derudover bør overskudsvarmeafgiften udformes, så den fremadrettet sikrer bedre incitamenter til at udnytte overskudsvarmen. Dermed vil en meget stor del af den overskudsvarme, der i dag bruges til ingenting, kunne udnyttes til opvarmning.
Når den senest offentliggjorte afgiftsanalyse ikke kommer frem til, at det er en god idé at lette afgifter på overskudsvarme, skyldes det formentlig ren kassetænkning fra statens side. Her skal man bare huske på, at uden en afgiftslettelse er afgiftsgrundlaget fra overskudsvarme begrænset og provenuet til statskassen relativt lille.
Det er i alles interesse at udnytte energien fra industrien mere end én gang, når det er muligt. Men det kræver politisk mod og vilje at komme væk fra den sædvanlige vanetænkning om afgifterne, så det bliver muligt.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Kristian Thulesen Dahl: Jo mere fleksibilitet vi kan skabe lokalt, jo bedre fungerer energisystemet














