Markedsdirektøren i Cowi, Søren Adamsen, er blevet udvalgt som formand for ’Green Deal Committee’ i ingeniørrådgivernes europæiske brancheorganisation (EFCA).
Søren Adamsen har erfaring med rådgivning i ingeniør-branchen, hvor han blandt andet har været næstformand for den danske pendant til EFCA, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. Han har også fra 2016 til 2021 været næstformand i EFCA.
Han vil gå forrest med den grønne dagsorden som formand.
"Jeg er meget beæret over at blive betroet rollen som formand for denne vigtige komite, der er en proaktiv dialogpartner for de europæiske institutioner i udviklingen af ny politik. Jeg er sikker på, at vi vil sætte en ambitiøs og resolut retning imod en CO2-neutral fremtid og hjælpe til at fremme den grønne omstilling i Europa," udtaler Søren Adamsen i en pressemeddelelse fra Cowi.
EFCA’s arbejde har ifølge Cowi stor betydning for både udviklingen af den grønne dagsorden på europæisk plan og for danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder. De fastsætter blandt andet væsentlige rammevilkår i byggebranchen.
Søren Adamsen har arbejdet i COWI i mere end 20 år og har tidligere arbejdet for EU-Kommissionen.
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Tænketank advarer politikerne før stor klimastatus: "Alt peger mod højere CO2-udledninger"














