Dan Jørgensen: Klimapolitik handler i stadig stigende grad om sundhed. Det skal afspejle sig i Danmarks udviklingspolitik

Klimaforandringerne er verdens største sundhedstrussel

Når temperaturerne og regnmængden stiger, begynder smittebærende dyr og insekter at udvide deres territorie og bevæge sig mod nye områder med mennesker.

Et studie fra 2022 af 375 forskellige smitsomme sygdomme viste, at smitten fra over halvdelen af dem blev forstærket af klimaforandringerne.

Dan Jørgensen
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)

Når oversvømmelser og storme får kloakker til at flyde over, forurenes drikkevandet med farlige bakterier fra spildevandet.

Og når smelteis og forsvindende permafrost åbner op, risikerer vi, at der frisættes en farlig samling af bakterier og sygdomme, som indtil nu har været frosset ned og gemt i isen.

Også menneskers adfærd påvirkes af klimaet. Under covid-19-krisen så vi stigende smittetal i Indonesien, da voldsomt regnvejr drev mennesker sammen i meget små områder.

Samtidig bidrager klimaforandringerne til en forøget risiko for, at nye pandemier vil opstå endnu oftere.

Et studie fra 2022 af 375 forskellige smitsomme sygdomme viste, at smitten fra over halvdelen af dem blev forstærket af klimaforandringerne. Malaria er kun ét eksempel. Vi ser også opblussen i andre dødelige sygdomme som dengue-feber og kolera.

Truslen fra de multiresistente bakterier

Klimaforandringerne forstærker ikke kun udbredelsen af allerede eksisterende smitsomme sygdomme.

Videnskabsfolk frygter, at de også kan være med til at skabe nye og mere varmeresistente bakterier og vira, som vil være i stand til at modstå en af menneskekroppens primære forsvarsmekanismer: Feber.

Klimarelaterede katastrofer kan risikere at skabe gunstige betingelser for de multiresistente bakteriers udvikling.

Dan Jørgensen
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)

Relateret til ovenstående trusler er en anden stor sundhedsrisici; multiresistente bakterier. Bakterier, som har udviklet en resistens over for meget af den antibiotika, vi normalt bruger til at bekæmpe infektioner med.

Det kan gøre infektioner, som normalt er helt ufarlige, livsfarlige, da de ikke kan behandles med gængs antibiotika. 

I 2019 var omkring 5 millioner dødsfald relateret til multiresistente bakterier, og fremskrivninger viser, at det tal kan komme op på 10 millioner i 2050.

Desværre er klimaforandringerne med til at skubbe på den udvikling.

Klimarelaterede katastrofer kan nemlig risikere at skabe gunstige betingelser for de multiresistente bakteriers udvikling, og det bliver en af de største sundhedsrisici, vi kommer til at se som følge af klimaforandringerne.

Sundhed og klima i udviklingssamarbejdet

Klima og sundhed hænger altså uløseligt sammen.

Derfor har jeg som minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik også et stort fokus på, hvordan vi kan adressere sammenhængen mellem klimakrisen og sundhed, og Danmark bidrager med en række vigtige indsatser.

Vi har blandt andet været med til at etablere det internationale center til løsninger mod multiresistente bakterier, Icars, som skal hjælpe lav- og mellemindkomstlande med løsninger, der kan afbøde udviklingen.

Alle disse tiltag – og flere – er nødvendige for at adressere det pres, klimaforandringerne lægger på den globale sundhed.

Dan Jørgensen
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)

Icars har i sin fem år lange levetid skabt samarbejder med flere end 15 udviklingslande verden over, hvor organisationen arbejder i krydsfeltet mellem human og veterinær sundhed, fødevarer, miljø og landbrug. Og det giver resultater.

For eksempel har partnerskabet om multiresistente bakterier ført til en reduktion af antibiotikaforbruget i forbindelse med planlagte operationer i Georgien.

I et projekt i Kirgisistan har indførelsen af simpel diagnostik reduceret forbruget af antibiotika med 25 procent hos børn med luftvejsinfektioner. Og i Tanzania og Vietnam arbejdes der med at reducere forbruget af antibiotika i landenes voksende fjerkræ- og svineproduktion.

I Sahel-regionen og på Afrikas Horn er Danmark sammen med den Afrikanske Udviklingsbank også med til at udvide og klimasikre adgangen til rent drikkevand. Adgangen til rent drikkevand er nemlig afgørende for menneskers sundhed, men mange steder truet af klimaforandringerne.

Danmark bidrager derudover til Den Globale Fond til Bekæmpelse af AIDS, Tuberkulose og Malaria, som også har været med til at belyse sammenhængen mellem klimaforandringerne og malaria.

Alle disse tiltag – og flere – er nødvendige for at adressere det pres, klimaforandringerne lægger på den globale sundhed.