
Lad os sige det som det er: Danmarks grønne omstilling er i krise.
Om krisen bliver midlertidig eller langvarig afhænger af, hvilke klimapolitiske tiltag den nye regering vælger at prioritere.
Krisetegnene er mangfoldige og har medført, at Klimarådet i sin seneste statusrapport ikke længere finder det “anskueliggjort”, at Danmark med den hidtil vedtagne klimapolitik vil opfylde målet om 70 procents drivhusgasreduktion i 2030.
Rådet mener, at den officielle klimafremskrivning undervurderer udledningerne frem mod 2030. For eksempel har det vist sig, at udledningerne fra biogasanlæg og landbrugets gylletanke er højere end hidtil antaget.
Målet om en firedobling af landvindkapaciteten i 2030 er nu et rent fatamorgana.
Peter Birch Sørensen
Endvidere går det så langsomt med at få udtaget kulstofrige lavbundsjorder og andre landbrugsarealer, at Klimarådet finder det urealistisk, at arealomlægninger kan sikre den udledningsreduktion frem mod 2030, som trepartsaftalen lægger op til.
Også udledningerne fra husdyrenes fordøjelse og fra danske raffinaderier er ifølge Klimarådet undervurderet, ligesom kulstoffangst og lagring (CCS) har vist sig vanskeligere at realisere end først antaget.
Rådet er også skeptisk over for, om kulstoflagring med biokul fremstillet ved pyrolyse vil have den ventede reduktionseffekt på kort sigt.
Man kan mene, at det ikke er en katastrofe, hvis Danmark ikke lige akkurat når i mål med en udledningsreduktion på 70 procent i 2030, hvis vi opfylder målet kort tid derefter, og udledningerne fortsat er på vej ned.
Problemerne stikker dog dybere, hvis der som kraftigt antydet af Klimarådet er en systematisk tendens til at overvurdere reduktionseffekten af de vedtagne klimatiltag.
På energiområdet står det også sløjt til. Et stort havvindsudbud i Nordsøen floppede i december 2024, da der ikke kom nogen bud på grund af øgede materialeomkostninger og stigende renter med mere.
Siden har man måttet erkende, at statsstøtte indtil videre er nødvendig for at holde gang i havvindudbygningen. Opstillingen af landvindmøller er også nærmest gået i stå. Ved årtiets start opstillede regeringen et mål om firedobling af landvindskapaciteten frem mod 2030.
I 2019-2020 lå landvindskapaciteten på omkring 4,4-4,5 gigawatt, og i 3. kvartal i 2025 var den registrerede kapacitet cirka 4,8-4,9 gigawatt. Målet om en firedobling af landvindskapaciteten i 2030 er nu et rent fatamorgana.
Peter Birch Sørensen er professor i økonomi ved Københavns Universitet. Han har tidligere været overvismand og formand for Klimarådet. Han forsker blandt andet i miljø-, ressource- og klimaøkonomi og Danmarks grønne omstilling.
Peter Birch Sørensen er fast kommentarskribent på Altinget Klima
Udbygningen med solenergi er til gengæld gået stærkt, og Danmark har nu rundet fem gigawatt kapacitet for landbaserede solcelleanlæg ved indgangen til 2026.
Efterspørgslen efter el har imidlertid haft svært ved at følge med det stigende udbud med det resultat, at mange solcelleudviklere oplever store indtjeningsproblemer.
Der er også frygt for, at den øgede statsstøtte til havvind vil forstærke indtjeningskrisen for VE-udviklerne på land, da øgede mængder havvind vil presse elpriserne ned.
Som om at det ikke var nok, er elnettet nu blevet en flaskehals i den grønne omstilling, da netudbygningen på såvel transmissionsniveau som distributionsniveau ikke kan følge med stigningen i antallet af elproducenter og elforbrugere, der søger om tilslutning til nettet.
Den statsejede systemoperatør Energinet må derfor melde om stigende ventetider for tilslutning til elnettet. En masse “mandagstrænere” har været på banen med kritik af Energinet, der angiveligt har ageret alt for langsomt i forhold til udbygningsbehovet.
Forsinkelserne skyldes imidlertid i høj grad flaskehalse i de internationale forsyningskæder og ikke mindst stærkt stigende sagsbehandlingstider vedrørende miljøgodkendelser af Energinets projekter. Som medlem af Energinets Interessentforum ved jeg, at det er et problem, som Energinet i lang tid har forsøgt at gøre opmærksom på.
Det er, som om mange politikere ikke har forstået, hvor vigtigt det er for dem, der skal investere i den grønne omstilling, at der udstikkes en klar og troværdig retning.
Peter Birch Sørensen
Samtidigt med disse fortrædeligheder skaber mange politiske aktører usikkerhed om retningen for Danmarks grønne omstilling.
Blå blok ønsker, at atomkraft skal indgå i den danske energiplanlægning (hvad mener de præcist med det?), og Liberal Alliance vil ligefrem rive Danmarks aftale med Tyskland om Energiø Bornholm i stykker og i stedet bruge støttemidlerne derfra (og mere til) til at støtte opførelsen af atomkraftværker i Danmark.
Flere partier ønsker nu også at forlænge licenserne til udvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen af “geopolitiske grunde”, selvom det ikke vil løse de akutte problemer med knaphed på energi, og selvom det uundgåeligt vil forlænge den fossile æra, når et land øger det samlede udbud af fossile brændsler på verdensplan.
Det er, som om at mange politikere ikke har forstået, hvor vigtigt det er for dem, der skal investere i den grønne omstilling, at der udstikkes en klar og troværdig retning for omstillingen.
Det er rimeligt, at danske udviklere af den nye generation af små modulære atomkraftreaktorer kan søge om støttemidler til forskning og udvikling i fair konkurrence med andre udviklere af nye teknologier. Men det er skadeligt, hvis der skabes forventning om en væsentlig fremtidig omprioritering af støttemidler til ugunst for vedvarende energi og Power-to-X.
Indtil for nylig har der faktisk været udstrakt enighed om elementerne i det fremtidige elektrificerede danske energisystem baseret på VE og andre kendte teknologier, vi bør arbejde henimod.
Grundelementerne er vind- og solenergi bakket op af en kombination af biogas, brint og batterier til sikring af stabilitet i energiforsyningen.
Grøn brintproduktion, der kan skrues op og ned for, alt efter hvor meget vind og sol, der er i systemet, kan sammen med et mere fleksibelt elforbrug bidrage til rentabiliteten af VE-produktionen og kan både bruges direkte som back-up brændsel og som input i produktionen af PtX-brændsler som for eksempel ammoniak og metanol til de dele af transporten, der ikke kan elektrificeres.
Der er usikkerhed om, hvor stort potentialet for en rentabel brintproduktion er. Men der er udbredt enighed om, at brint kommer til at spille en rolle, ligesom indenlandsk-produceret biomasse vil have en vigtig rolle som input i biogasproduktion og i pyrolyse, der via biokul kan bidrage til at opnå negative nettoudledninger.
CCS må nødvendigvis også spille en vis rolle dér, hvor der ikke er andre realistiske muligheder for at eliminere udledningerne, såsom ved cementproduktion og affaldsforbrænding.
Denne vision for fremtidens danske energisystem forekommer fortsat overbevisende og bør fastholdes, og så må fremtidens teknologi- og markedsudvikling afgøre, hvor meget de enkelte elementer skal fylde.
Finansministeriet kan spille en afgørende rolle i at understøtte den grønne omstilling, hvis ministeriet får lov til det og har viljen til det.
Peter Birch Sørensen
Små modulære atomkraftreaktorer ventes ifølge en rapport fra Ea-Energianalyse først at blive konkurrencedygtige med VE en gang i 2040'erne.
Hvis det skulle ske, og man i øvrigt kan finde en acceptabel løsning på problemet med slutdeponering af atomaffaldet samt en acceptabel placering af reaktorerne, kan også denne energikilde måske få en rolle i den danske energiforsyning. Personligt vil jeg se det, før jeg tror det.
På kort sigt må der findes en løsning på håndtering af kapacitetsproblemerne i elnettet.
Det vil blandt andet kræve, at Energinet får beføjelser til en hårdere prioritering af rækkefølgen i tilslutningen af nye producenter og forbrugere til transmissionsnettet, og at distributionsselskaberne udvikler nye produkter og prissignaler til deres kunder, der tilskynder til mere fleksibilitet i både produktion og forbrug af el.
Der må også udvikles et støtteregime for VE, der ikke diskriminerer mod VE-anlæg på land, og den langsommelige arealomlægning i den grønne trepartsproces må understøttes af en hurtigere indfasning af den planlagte CO2-afgift på udledninger fra lavbundsjorde.
For at komme i mål med den langsigtede omstilling må den statslige planlægnings- og koordineringsindsats styrkes. Omstillingen kræver opbygning af nye netværk og værdikæder og omfattende koordinering mellem eksisterende netværk.
Denne proces er blandt andet stærkt afhængig af, at diverse statslige forundersøgelser og myndighedsgodkendelser foreligger rettidigt, så rammebetingelserne for de private aktører er på plads.
Finansministeriet bør udarbejde en investeringsplan, der giver overblik over de forventede investeringsbehov i den offentlige og private sektor, herunder forsyningssektoren, som omstillingen skaber, og de regulatoriske barrierer for realisering og koordinering af de nødvendige investeringer.
Finansministeriet kan spille en afgørende rolle i at understøtte den grønne omstilling, hvis ministeriet får lov til det og har viljen til det.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Når det gælder forsvar og pension, forbereder vi os på det værste. Hvorfor gælder det ikke klimaet?
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
















