Ph.d.-studerende modtager pris for bæredygtighed fra rumfartsagentur
Ph.d.-studerende Simon Vilms Pedersen fra SDU Biotechnology modtager Det Europæiske Rumfartsagentur ESAs bæredygtighedspris, Space for Sustainability Award.
Det oplyser Syddansk Universitet.
Han får tildelt prisen på baggrund af idéen om at bruge satellitter i kampen mod den stigende udledning af ammoniak fra landbruget.
Prismodtageren har udtænkt et banebrydende system, hvor satellitters data om ammoniakfordampning og vejrforhold giver den enkelte landmand præcis information om, hvornår og hvor meget gylle han skal sprede for at formindske udledning af ammoniak.
Prisen ”Space for Sustainability Award” fra Det Europæiske Rumfartsagentur, ESA, bliver hvert år uddelt for at opmuntre til innovative og kreative ideer, hvor rummet bidrager til bæredygtig udvikling til gavn for samfundet. Prismodtageren skal være under 30 år.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Tænketank advarer politikerne før stor klimastatus: "Alt peger mod højere CO2-udledninger"
- Livet på landet er den nye slagmark












