Dansk Solcelleforening: Elnettet og bureaukratiet står fortsat i vejen for nye grønne projekter

Trods de gode intentioner går den grønne omstilling fortsat langsomt. Klimarådets statusrapport, der udkom i dag, er et godt bevis på det. Regeringen har endnu ikke sandsynliggjort, at vi når 2030-klimamålene, lyder det fra rådet.

Nu er 2030-målet selvfølgelig også et stykke ude i fremtiden, men skal vi have en rimelig chance for at nå målene, så kræver det rettidige investeringer.

Elbiler skal fortrænge dieselbiler, varmepumper skal erstatte oliefyr og størstedelen af vores energiforbrug skal elektrificeres. Fællesnævneren for alt dette er et stærkt elnet, som kan forsyne det stigende elforbrug med ny grøn elproduktion.

Investeringsefterslæb bremser grønne projekter
Desværre udgør investeringsefterslæbet i elnettet en central barriere for grønne projekter. I dag tager det typisk 3-5 år at få en nettilslutningsaftale.

I mellemtiden udskydes de grønne projekter. Af samme årsag påpeger Klimarådet også, at der er ”brug for en massiv udbygning af elnettet.”

”Det bør være en politisk topprioritet, at elnettet ikke udgør en barriere for yderligere udbygning af vedvarende energi,” understreger Klimarådet i den nye rapport.

Vi går ganske enkelt glip af nye sol- og vindprojekter, fordi de ikke kan blive tilkoblet elnettet. Det er særligt ærgerligt, da sol og vind komplementerer hinanden. Vinden blæser typisk om natten og om vinteren, og solen skinner typisk om dagen og om sommeren. Der er således synergieffekter at hente ved en højere andel af sol og vind. Klimarådet understreger også værdien ved en grøn elproduktion, der er geografisk spredt.

Bureaukratiske regler modarbejder solceller på tage
Det har længe været et politisk ønske at fremme solcelleanlæg på tage. Desværre forhindrer en række skøre og forældede regler potentialet.

Et konkret eksempel finder vi i tinglysningsloven. Tinglysningsloven indebærer, at anlæggelsen af solcelleanlæg på tagflader skal omfattes af bygningens pant, hvilket betyder, at et solcelleanlæg i udgangspunktet skal ses som en del af bygningen.

Vi går ganske enkelt glip af nye sol- og vindprojekter, fordi de ikke kan blive tilkoblet elnettet.

Flemming Vejby Kristensen
Formand, Dansk Solcelleforening

Det har den afledte konsekvens, at man ikke bare kan leje sit tagareal til en solcelleudvikler. Hvis det var muligt for en særskilt pantsættelse af tagbaserede solcelleanlæg, ville det problem være løst.

Derudover burde man hæve grænsen for såkaldte type A- og type B-anlæg fra 125 kW til 1 MW. Selv små og beskedne solcelleparker pålægges betydelige administrative byrder. Hævede Folketinget bagatelgrænsen, ville det problem delvist være løst.

Derudover burde en række tekniske apparater, der anvendes til solcelleanlæg, kunne godkendes uden særlige godkendelser. I vores nabolande findes der lister over godkendte elektriske apparater, der uden videre kan anvendes. I Danmark kræves der særlige godkendelser, hvilket blot forsinker den grønne omstilling.

Tarifmodel underminerer PtX og grøn energi
For at sikre netselskaberne en stabil indkomst, har netselskaberne indført en såkaldt rådighedstarif, der pålægges egetforbrug.

Det betyder, at hvis man anlægger et solanlæg på et tag eller opstiller VE-produktion i forbindelse med et PtX-projekt, så skal man i dag betale for at bruge den grønne elproduktion, man selv producerer. Begrundelsen for denne ordning er, at elnettet jo står til rådighed. 

Problemet med argumentet er dog, at det betaler man allerede for det ved nettilslutning og man kan faktisk ende med at betale mere i tarif for at forbruge egenproduceret grøn strøm end ved at suge strøm fra elnettet.

At netselskaberne får lov til at opkræve rådighedstariffer, der hverken er omkostningsægte eller objektive, er fortsat en gåde for resten af energibranchen.

Flemming Vejby Kristensen
Formand, Dansk Solcelleforening

På den måde underminerer netselskabernes tariffer den grønne omstilling – heriblandt særligt sol på tage og Power-to-X-projekter. At netselskaberne får lov til at opkræve rådighedstariffer, der hverken er omkostningsægte eller objektive, er fortsat en gåde for resten af energibranchen.

Akut behov for udbygning af elnettet
Ifølge markedsaktører, så kunne der opsættes cirka 2 GW solkraft i Danmark hvert år uden statsstøtte. Grunden til at det ikke sker skal findes i investeringsefterslæbet i elnettet. Jo før vi investerer i elnettet, desto hurtigere kan vi komme i gang med den grønne omstilling og begynde at investere i en række andre nye erhvervsmuligheder, såsom power-to-x.

Udfordringen i dag er, at vi forbruger langt mere strøm, end vi producerer, og der er ikke noget, der tyder på, at det problem bliver løst lige med det samme. Derfor burde udbygningen stå øverst på klimaministerens og regeringens to-do-liste for det kommende år.