Ditte Willads Petersen, studerende på Kunstakademiets Arkitekt, Design og Konservatorskoler, vinder årets Innovationspris for sit design af et møbel, der skal gøre affaldssortering i hjemmet lettere.
Det skriver VIA University College i en pressemeddelese.
Med førstepladsen modtager Ditte Willads Petersen 50.000 kroner. De penge skal gå til at udvikle en prototype af sit produkt, som har navnet 'Vivus waste sorting'.
Temaet for årets innovationspris var FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, og inspirationen til sit sorteringsmøbel har Ditte Willads Petersen fundet i udlandet:
"Jeg fandt ud, af at de i Japan har et stort marked for affaldssortering. Så det har inspireret mig. Samtidig har jeg været bevidst om at udvikle et praktisk produkt, som ikke må optage plads," siger hun i pressemeddelelsen.
Innovationsprisen uddeles af VIA University College og er en konkurrence for studerende fra alle landets videregående uddannelser.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april

















