DF: EU’s CO2-reduktionsmål er dybt godnat

Af Kenneth Kristensen Berth (DF)
EU-ordfører
EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling har til formål at implementere Det Europæiske Råds beslutning fra 2014 om en reduktion af EU’s ikke-kvotebelagte drivhusgasudledning i 2030 på 30 procent i forhold til 2005.
Dermed indgår det i forslaget, at Danmark får et reduktionsmål svarende til 39 procent. Kun Luxembourg og Sverige skal levere et reduktionsmål, der er større end Danmark i form af en reduktion på 40 procent. Det er fuldstændig uacceptabelt, at Danmark skal pålægges ekstra store omkostninger, når eksempelvis lande som Rumænien og Bulgarien stort set går fri.
Disse BNP-baserede reduktionsmål betyder nok engang, at Danmark er blandt de medlemslande, der skal holde ekstraordinært for. Vedtages forslaget, får det alvorlige konsekvenser for danske virksomheder og ikke mindst landbruget. Differentierede nationale reduktionsmål skaber selvsagt ulige konkurrencevilkår for medlemslandene. I værste fald kan Danmarks forhøjede reduceringsmål på grotesk vis ende med en udflytning af danske virksomheders produktionsapparat til andre lande.
Send dit indlæg til debat@altinget.dk
Fordel jævnt mellem medlemslande
Det giver ingen mening, at Danmarks forpligtelser skal ligge over gennemsnittet for EU-landene. Derfor burde regeringen selvfølgelig lægge sig i selen for at sikre danske interesser og afvise Kommissionens forslag. Skal reduktionsmålene give mening, skal de som minimum fordeles jævnt mellem medlemslandene.
Forslaget viser nok engang, at EU’s interesser og Danmarks interesser er to forskellige størrelser. Med stor undren og beklagelse må jeg derfor konstatere, at regeringen overordnet har meldt sin støtte til forslaget. En dansk regering burde til enhver tid prioritere Danmarks og danske virksomheders interesser over idealistiske målsætninger.
Skal reduktionsmålene give mening, skal de som minimum fordeles jævnt mellem medlemslandene.
Kenneth Kristensen Berth (DF)
EU-ordfører
Det er forslag som dette, der viser, at EU-projektet bygger på en ideologisk konstruktion uden hensyn til de enkelte nationalstater. EU har udviklet sig til en abstrakt ide med et moralsk princip, hvor de nationale demokratier umyndiggøres uden respekt for de respektive landes interesser.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Kristian Thulesen Dahl: Jo mere fleksibilitet vi kan skabe lokalt, jo bedre fungerer energisystemet













