Dansk Folkeparti: Sparer vi på energien, øger vi livskvaliteten

Af Mikkel Dencker (DF)
Klima- og energiordfører
Vedvarende energi og elektrificering er for tiden mere varme emner end energibesparelser. Det er ærgerligt.
I Dansk Folkeparti mener vi nemlig, at der bør være et langt større fokus på energibesparelser i de danske bygninger og virksomheder. Ikke mindst når rammerne i en ny energiaftale skal sættes for perioden efter 2020.
Det er der flere årsager til.
Skriv til debat@altinget.dk.
Vækst og arbejdspladser
For det første er energieffektivitet godt for samfundsøkonomien.
Jo mindre energi vi bruger, desto mindre er behovet for store investeringer i nye energianlæg, udvidelser og forstærkninger af transmissionsnet og så videre.
Mange danskere oplever problemer med indeklimaet i hjemmet. Det fører til lavere livskvalitet for alle. Med energirenovering får vi ofte et bedre indeklima med øget komfort.
Mikkel Dencker
Klima- og energiordfører, Dansk Folkeparti
Der er politisk flertal for, at Danmark skal være et af de grønneste lande i verden. Det bliver dyrt, men regningen kan blive billigere, hvis vi er smarte og realiserer de mange potentialer for energibesparelser.
For det andet skaber energieffektivitet vækst og danske arbejdspladser.
Vi er i Danmark gode til at sælge vindmøller, men vi kan heldigvis også rigtig meget andet. Energieffektivitet er et forretningsområde – tænk blot på Rockwool, Grundfos, Velux og Danfoss - som skaber betydelig vækst og lokal aktivitet for danskerne. Afsætningen af energieffektive teknologier medfører milliardstore eksportindtægter og titusindvis af job.
Bedre bygninger og øget livskvalitet
For det tredje sikrer energieffektivitet bygningernes kvalitet.
Uden øget energirenovering udhuler vi værdien af vores store aktiv – bygningsmassen. De danske bygninger repræsenterede i 2017 ifølge Danmarks Statistik en formue på cirka 4.256 milliarder kroner.
Det svarer til, at 66 % af Danmarks formue er bundet i bygninger. Bygninger, som skal vedligeholdes, hvis værdien ikke skal udhules. Mere energieffektive bygninger medfører heldigvis sundere bygninger med mindre behov for vedligehold, hvilket sikrer bygningernes værdi.
For det fjerde fører energieffektivitet til øget livskvalitet.
Mange danskere oplever problemer med indeklimaet i hjemmet. De problemer danskerne oftest møder, er træk, kulde, fugt og kolde vægge.
Det er ikke i orden og fører til lavere livskvalitet for alle, også vores ældre medborgere og børnefamilierne. Med energirenovering får vi ofte et bedre indeklima med øget komfort. Det er af værdi for samfundet, og i tillæg kan de sundere boliger medføre en højere folkesundhed.
Derfor mener Dansk Folkeparti, at energibesparelser er et af de vigtigste emner i de kommende forhandlinger om en ny energiaftale.
Det er dokumenteret, at potentialerne for energibesparelser er store i bygninger. Så det må vi gøre noget ved. Vi ved, at danskerne er interesserede i energiforbedringer men ofte har brug for en økonomisk gulerod til at komme i gang. Det må vi så kigge på.
Information og krav i bygningsreglementet er vigtigt. Men der skal altså flere løsninger på bordet, hvis vi for alvor skal få gang i energibesparelserne. Energirenoveringerne og energieffektivisering i vores små og mellemstore virksomheder sker nemlig ikke bare af sig selv.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Kristian Thulesen Dahl: Jo mere fleksibilitet vi kan skabe lokalt, jo bedre fungerer energisystemet













