Dansk Skovforening: Concito glemmer privat ejendomsret i planerne for Danmarks areal

Programchef i Concito Peter Andreas Norn rejser i Altinget 24. januar spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for disponering af Danmarks areal.
Danmark bliver jo ikke større, fordi der laves én samlet plan.
Anders Frandsen
Direktør, Dansk Skovforening
Ifølge Concito er det nemlig uklart, om det ressortmæssigt hører under Landbrug- og Fødevareministeriet, Kirkeministeriet, som forvalter planloven, eller Miljøministeriet.
Ifølge Concito er der behov for en afklaring, så der kan laves en national arealplansstrategi, der kan tilgodese en række forskellige hensyn.
Det gælder blandt andet opsætning af solceller og vindmøller, ormefarme, fiskeopdræt, fødevareproduktion samt skov og natur. Det er korrekt, at Danmarks areal er begrænset, og ønskerne er mange.
En national arealplan
Teknologirådet lavede i 2017 en opgørelse, som viste, at Danmarks areal skulle udvides til 140 procent, hvis alle daværende planer og målsætninger skulle indfries. Sidenhen er de politiske ønsker kun blevet flere og mere omfattende.
Concitos forslag om at udarbejde en samlet national arealplansstrategi er formentlig nemmere sagt end gjort, for Danmark bliver jo ikke større, fordi der laves én samlet plan.
Det er ubestrideligt, at der er flere ønsker til Danmark, end arealet kan indfri.
Anders Frandsen
Direktør, Dansk Skovforening
Det mest bekymrende ved Concitos indlæg er imidlertid, at de fuldstændig vælger at overse, at det sådan set ikke er uklart, hvem der har ansvaret for de 80 procent af Danmarks areal, som er privat ejet. Det har ejerne.
Alle har selvsagt forståelse for, at der kan være en bred vifte af samfundsmæssige ønsker til, hvordan jord og areal i Danmark anvendes og forvaltes.
Ligeledes er der også stor forståelse for, at det indebærer politisk regulering. Men der bør også tages hensyn til den private ejendomsret, og politisk bør der som hovedregel udvise tilbageholdenhed, før man begynder at tegne streger på et Danmarkskort og udarbejde forkromede arealplansstrategier.
Eksempelvis kan det have ret stor betydning for en lodsejer, såfremt vedkommendes jord udpeges til ”på strategisk niveau” at være båndlagt til et bestemt formål, på et ikke nærmere defineret tidspunkt, engang i fremtiden.
Dertil kommer, at eventuelle ændringer i arealanvendelsen bør gennemføres via frivillighed og positive incitamenter.
Store krav til et lille areal
Et godt eksempel er regeringens ønske at om at rejse yderligere 250.000 hektar skov.
Det er en ambitiøs og fremsynet målsætning, men hvis det skal lykkes, så kræver det forståelse for, at skovrejsning er langsigtet og forudsætter inddragelse af lodsejerens kendskab til det konkrete områdes beskaffenhed og muligheder.
Det er ubestrideligt, at der er flere ønsker til Danmark, end arealet kan indfri.
Men før Concito opfordrer til, at der lægges store planer, som risikerer at skalte og valte med andres ejendom, så ville det klæde dem at ihukomme, at der også er et hensyn at tage til en af hjørnestene i vores demokrati; nemlig den private ejendomsret.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Stop med at spilde tiden på grøn luftfart
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Kristian Thulesen Dahl: Jo mere fleksibilitet vi kan skabe lokalt, jo bedre fungerer energisystemet


















