Per Frederiksen
Carsten GrøhnDirektører fundet til ny Velliv-fond, der skal investere i vedvarende energi
Med fem milliarder kroner i ryggen fra Velliv skal Per Frederiksen og Carsten Grøhn styre en ny fond, der skal investere i primært danske virksomheder og projekter med fokus på vedvarende energi.
Det skriver Børsen.
"Dem, der har pengene, har ansvaret, og vi er alle enige om, at der kan gøres mere for nærmiljøet. Men selve formen var ikke i markedet, så det har vi valgt selv at stifte," siger Per Frederiksen til dagbladet.
Per Frederiksen har tidligere været hos investeringsvirksomheden Nuveen og Blackrock. Sammen med Carsten Grøhn, der tidligere har været hos Pensam og Deloitte, skal de to lede fonden som henholdsvis adm. direktør og investeringsdirektør.
Den foreløbigt fem milliarder kroner tunge fond, hvor Velliv er medejer, skal investere inden for vedvarende energi, energioptimering og ressourceeffektivitet. De individuelle investeringer vil typisk udgøre 2-300 millioner kroner, skriver Velliv på sin hjemmeside.
Navnet på fonden er ikke offentliggjort endnu.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Når det gælder forsvar og pension, forbereder vi os på det værste. Hvorfor gælder det ikke klimaet?

















