
11. september 2025 kl. 11.36
1. oktober tiltræder Morten Steen Poulsen som beredskabschef hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Det skriver DMI i en pressemeddelelse.
"Jeg glæder mig til at blive en del af DMI og bringe mine erfaringer med beredskab og krisestyring i spil. For mig handler beredskab om at være godt forberedt i hverdagen - så vi står stærkt, når presset kommer," lyder det fra den nye beredskabschef.
I øjeblikket er Morten Steen Poulsen vicepolitiinspektør i Rigspolitiet med ansvar for Center for Beredskabsstyring. Han har de seneste 25 år været ansat hos Politiet.
Morten Steen Poulsen afløser Knud Simon Jacobsen, der siden 2015 har haft stillingen som beredskabschef, og nu går på pension.
Læs også
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Tænketank advarer politikerne før stor klimastatus: "Alt peger mod højere CO2-udledninger"
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
- SF i EU: CO2-kvoter sikrer, at forureneren betaler















