Bliv abonnent
Annonce
Om  
Morten Pejrup

Dødsfald: Professor i geografi, arktis-forsker Morten Pejrup (71)

13. februar 2023 kl. 23.19

Det hører til sjældenhederne, at et menneske om sig selv skriver: "På denne baggrund er jeg blevet verdenskendt".

Det er ikke desto mindre, hvad den afdøde geografi-professor Morten Pejrup skrev i omtalen af sig selv på Københavns Universitets hjemmeside. Og det er ganske imponerende. At det gik sådan. Nu er han død, 71 år gammel.

Morten Pejrup blev cand.scient. i geografi fra Københavns Universitet i 1979 og var 1993-2002 lektor ved Geografisk Institut, Københavns Universitet. 

I 2009 blev han udnævnt til professor ved Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet og var i perioden 2012-2020 prodekan for Forskning ved det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Morten Pejrup forklarede sit forskningsmæssige virke - der i hej grad er oppe i tiden - således på universitetets hjemmeside:

"Jeg forsker i Geomorfologi: Udformningen af Jordens overflade. Specielt forsker jeg i transport af sand og ler i den kystnære zone og betydningen af havets stigning for danske og udenlandske kyster. Betydningen af stigningen i havniveau på kysternes stabilitet og kystnær infrastruktur.

Jeg har udført forskning i Det Danske Vadehav samt tilsvarende områder i USA, Argentian og Grønland, og er på denne baggrund blevet verdenskendt. Jeg har også medvirket til at promovere, at Det  Danske Vadehav kom på  UNESCO´s liste over verdens naturarv."

Blandt mange tillidshverv kan nævnes, at Morten Pejrup i årene 2014-2020 var formand for Forum for Arktisk Forskning, der var nedsat af forskningsministeren, og i perioden 1998-2005 var medlem af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd.

Morten Pejrup, der var Ridder af Dannebrog, efterlader sin kone og var tillige far og farfar. 

Bisættelse fra Birkerød Kirke, fredag 24. januar 2023 kl. 13, hvor alle er velkomne.

 

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026