Bliv abonnent
Annonce
Om  
Lars Erik Clausen

DONG Energy fyrer direktør Lars Clausen

1. maj 2013 kl. 10.53

DONG Energy forenkler forretningen og fyrer direktøren Lars Clausen. Forenklingen betyder, at de to forretningsområder Energy Markets (handel med energi) og Sales & Distribution (kunderelationer) bliver slået sammen i et nyt område: Customers & Markets. "Med Customers & Markets skaber vi én samlet organisation, der er rettet mod kunderne og markedets behov. Dermed udbygger vi vores muligheder for fortsat at tilbyde kunderne konkurrencedygtige produkter og løsninger og reducerer den interne kompleksitet i koncernen," siger administrerende direktør i DONG Energy Henrik Poulsen i en pressemeddelelse. Det nye forretningsområde er DONGs svar på alvorlige problemer med det europæiske gasmarked. Alene sidste år hensatte og nedskrev DONG mere end fem mia. kroner på sine gasaktiviteter - både investeringer i gasfyrede kraftværker og langsigtede gaskontrakter. Målet er, at de såkaldte midtstrøms-gasaktiviteter igen skal skabe overskud ved udgangen af 2014. Ny direktør for Customers & Markets bliver Morten Hultberg Buchgreitz. Han blev i efteråret forfremmet til koncerndirektør for Energy Markets og får nu et større ansvarsområde i den samlede division. Customers & Markets vil have ca. 1600 medarbejdere og stå for mere end halvdelen af DONG Energys samlede omsætning. I en pressemeddelelse takker DONGs adm. direktør Henrik Poulsen den fyrede Lars Clausen for en stor indsats i DONG Energy. "Jeg vil gerne sige Lars Clausen tak for en stor indsats i DONG Energy. Under hans ledelse er Sales & Distribution blevet stadigt mere kundefokuseret og har skabt gode resultater i et svært marked, bl.a. gennem effektivisering af den regulerede distributionsforretning," siger Henrik Poulsen. Ændringen af organisationen gennemføres med virkning fra 1. maj 2013, og DONG Energy vil i forbindelse med halvårsregnskabet for 2013 rapportere efter den nye koncernstruktur. Det skriver Dagens.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026