Energikrisen kræver gode svar

En energikrise er under opsejling. Det tvinger os til at finde alternativer til olien og atomkraften. Heldigvis er de gode løsninger inden for rækkevidde. Det er bare om at komme i gang.

Bo Normander
Formand, Det Økologiske Råd

Af Bo Normander
Formand for Det Økologiske Råd

Olieprisen er på vej i vejret. En tønde Brent-olie vil ifølge Reuters snart runde 120 dollars, mens den ved årsskiftet var nede i 95 dollars. Krigen i Libyen har skabt usikkerhed om olieforsyningerne samtidig med øget frygt for, at urolighederne vil brede sig og forstyrre leverancerne fra Mellemøsten.

Men der er også andre årsager til stigende energipriser. De tragiske begivenheder på Fukushima Daiichi-atomkraftværket i Japan vækker minder om Tjernobylkatastrofen for 25 år siden. Begge viser, at de "utænkelige ulykker" desværre sker, hvilket har kollosale menneskelige og økonomiske omkostninger. Værket bør ikke genopføres, og det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) må arbejde for, at værker i jordskælvsfølsomme områder nedlægges.

Energikrise under opsejling
Fukishima-ulykken aflyser den seneste renæssance for atomkraft og varsler en tid hvor a-kraftens bidrag til energiforsyningen mindskes. Således har Tyskland midlertidigt lukket syv ældre atomkraftværker, og Schweiz stopper en planlagt udskiftning af ældre værker.

Udover uroligheder i olieproducerende lande og en øget modvilje mod atomkraft, presser en øget global efterspørgsel - f.eks. i Kina og Brasilien - energipriserne op, også herhjemme. En energikrise er under opsejling. Det tvinger os til at finde alternativer til olien og atomkraften. Heldigvis er de gode løsninger inden for rækkevidde. Det er bare om at komme i gang.

Regeringens nye Energistrategi 2050 er et skridt på vejen. Den indeholder gode initiativer specielt til udbygning med vedvarende energi, men er slet ikke ambitiøs nok på energibesparelser, transport og landbrug.

Effektiv økonomisk tilskyndelse
Strategien skærper målet for reduktion af energiforbruget fra 4 til 6 procent reduktion i 2020. Det er alt for lidt og fortsat langt under EU's frivillige mål, som svarer til 14 procent reduktion. Der er behov for yderligere økonomisk tilskyndelse til energibesparelser, herunder at gøre ejendomsskatten grøn eller Klimakommissionens forslag om, at ejere af bygninger med højt energiforbrug skal spare op til renovering.

Stoppet for nye oliefyr er helt rigtigt, men fristen bør strammes fra 2017 til 2013. Desuden bør der også sættes en dato for stop for nye gasfyr.

På transportområdet mangler helt initiativer til begrænsning af unødig vejtrafik, herunder kørselsafgifter. Overgang til eldrift for personbiler må prioriteres meget højere end biobrændstofferne, som bør forbeholdes især fly og skibe, ligesom biogas til tung trafik bør prioriteres.

På landbrugsområdet foreslår regeringen øget støtte til biogasanlæg og hertil hørende infrastruktur. Det er udmærket, men ikke tilstrækkeligt. Der er behov for en effektiv økonomisk tilskyndelse, f.eks. en afgift på gylle, som ikke sendes til biogasanlæg.

Danmark skal fremme nye politikker
På europæisk plan skal regeringen presse på for, at EU's Roadmap 2050 følges op med konkrete virkemidler, herunder brug af grønne afgifter i transportsektoren. Danmark skal samtidig presse på for en ny europæisk atomkraftpolitik. Forskning i nuklearteknologi modtager i dag mere end tre gange så mange EU-midler - via EURATOM-traktaten - som EU-forskningen i vedvarende energi og energieffektivitet. Denne ubalance skal vendes om, og EURATOM skal afvikles.

Endelig bør Danmark arbejde for, at atomreaktorer, der har mangelfuld reaktorindeslutning lukkes ned - f.eks. Dukovany i Tjekkiet, Paks i Ungarn og Mochovce i Slovakiet. Det samme gælder for åbenlyst forældede reaktorer, herunder adskillige tyske som f.eks. Isar og Neckarwestheim.