Enighed i EU om regler for biobrændstoffer
Rådets fremlagte forslag til en aftale om regler for biobrændstoffer blev tirsdag godkendt af Europa-Parlamentet. Aftalen indebærer, at der sættes loft over andelen af biobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder samt fastsættes nationale mål for biobrændstoffer baseret på affald og restprodukter.
”Biobrændstoffer kommer til at yde et væsentligt bidrag, når vi fremover skal reducere udledningen af CO2 fra transporten. Det er derfor rigtig godt, at vi med denne aftale får drejet forbruget af biobrændstoffer i EU over i retning af mere bæredygtige produkter. Det er vigtigt, at vi ikke alene har nationale instrumenter til rådighed, men også råder over fælles EU-instrumenter med effekt på et større marked,” siger klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) i en pressemeddelelse.
Klima- og energiministeren er især glad for, at medlemsstaterne nu skal fastsætte nationale mål, som vil give brugen af avancerede biobrændstoffer et fodfæste på markedet og dermed skubbe industrien i gang.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling












