Europas hovedfærdselsåre for sort energi står over for en gigantisk grøn omstilling – danske erhvervsledere vil bidrage med løsningerne

ROTTERDAM: Udsigten fra yachten Prinses Amalia er smuk og ucharmerende på samme tid. Men ingen kigger ud ad skibsruderne.

Mens yachten kløver bølgerne i havnedeltaet, har hæren af jakkesæt i forskellige mørkeblå nuancer travlt med at tale forretning. På dansk, hollandsk og engelsk.

Derfor ser de ikke det omkringliggende industriparadis med nogle af verdens største olieraffinaderier, kæmpesiloer og gigantiske containerskibe. Men de ved godt, at det er der. Det er grunden til, at de selv befinder sig på det driftige havneanlæg.

Kronprinseparret, 29 danske virksomheder og en stribe erhvervsorganisationer er nemlig draget mod Holland for blandt andet at promovere og sælge grønne danske løsninger på Rotterdam Havn.

Engang verdens største havn, nu bare Europas største. Og porten ind til det europæiske kontinent for meget af den fossile energi, de europæiske lande er så dybt afhængige af.

Arrangørerne af erhvervsfremstødet vil vise dansk erhvervsliv, at Holland er andet end tulipanmarker, gamle vindmøller og cruyffsk totalfodbold. Det er også et potentialefyldt eksportmarked med en industri så tung, at landet har svært ved at leve op til egne klimamålsætninger.

I 2030 skal hollænderne have gennemført CO2-reduktioner for 49 procent sammenlignet med 1990-niveauet. Men regeringens egen klimarådgiver har slået fast, at det ikke kan lade sig gøre med det nuværende tempo, hvor de i øjeblikket har nået en reduktion på bare 25 procent.

Oven i det har den igangværende energikrise medført, at hollænderne nu skruer gevaldigt op for landets kulproduktion, som ellers var aftagende.

Så "værsgo, Danmark," siger de. "Vis os, hvordan man gør vores havn grøn".

Gud har skabt meget, men ikke Holland

Og der er nok, der skal gøres. Med et areal på størrelse med Paris fyldt med sort energiproduktion og 30.000 skibe, der hvert år besøger havnen, står Rotterdam Havn alene for omkring 20 procent af Hollands samlede CO2-udledning. Det er samtidig den havn i Europa med den største CO2-udledning.

Det er til at se, da den danske erhvervsdelegation tirsdag morgen haster ned ad havnens 40 kilometer lange hovedvej i bus. Hvert andet minut peger buschaufføren entusiastisk ud ad ruden. "Her er endnu et kæmpe olieraffinaderi," lyder det. Han har mere travlt med at agere guide end at køre bus.

Ud ad busruderne kan de håbefulde danske erhvervsledere se siloer tårne sig op, metalrør vikle sig ind i hinanden og enorme kraner losse tankskibe. Synet af vækst, men samtidig synet af et maritimt industrieventyr, der drastisk skal moderniseres og gøres grønnere.

"Gud skabte verden, men hollænderne skabte Holland," slår den lokale buschauffør fast, mens havnens menneskeskabte kanaler bryder det industrielle landskab en smule.

Og nu er det så måske delvist op til danskerne at skabe en moderne, grøn havn. Ambitionen er, at det skal gå fra at være havnen, hvor olien og gassen bliver transporteret videre ind i Europa, til at være indgangsporten for Europas grønne energi fra Nordsøen. Havnen følger EU's klimaambitioner: I 2030 skal havnens CO2-udledninger være reduceret med 55 procent, og i 2050 skal den være CO2-neutral.

Fra Kolding til Rotterdam

De ambitioner giver de grønne danske virksomhedsledere dollartegn i øjnene.

En af dem er Sebastian Koks Andreassen, som er administrerende direktør i virksomheden Green Hydrogen Systems, der gennem de seneste år har oplevet vild vækst.

Virksomheden lever af at sælge elektrolyseanlæg til kunder, der vil producere grøn brint. Ligesom Vestas for eksempel sælger vindmøller til kunder, der vil producere elektricitet.

"Rotterdam Havn er et godt eksempel på en værdikæde, hvor CO2 er en del af aktiviteten. Det er jo ikke alt, man kan elektrificere, og man kan ikke bare sætte el til en havn som Rotterdam, som altså derfor også har brug for grøn brint til at frigøre sig fra fossile brændsler. Så det er et fantastisk udstillingsvindue for os," siger Sebastian Koks Andreassen.

Brint, forklarer han, er smart, fordi man ved hjælp af elektricitet kan adskille det fra vand. Og hvis man i den proces bruger elektricitet fra for eksempel vindmøller, har brinten intet CO2-aftryk og er derudover tre til fire gange så energiholdigt som benzin.

"Brint er en byggeklods til fremtidens bæredygtige brændsler, fordi det i kombination med andre stoffer kan omdannes til for eksempel metanol og ammoniak. Det er altså nogle af de brændsler, der skal til i fremtiden," siger direktøren for den koldingbaserede brintvirksomhed.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har også udtalt sig meget forventningsfuldt på vegne af de grønne danske brintvirksomheder. For et år siden lød det fra ministeren, at produktion af grøn brint har potentiale til at blive Danmarks næste grønne erhvervseventyr.

Dan Jørgensen skulle også have deltaget i erhvervsfremstødet, som er det største danske erhvervsfremstød i 2022, men han måtte melde fra i sidste øjeblik på grund af corona.

Flere af de virksomheder på erhvervsfremstødet, som arbejder med grøn brint, hører ikke til blandt de store sværvægtere i dansk erhvervsliv. Derfor er interesseorganisationen for de mindre virksomheder – SMVdanmark – også med på turen i form af blandt andre administrerende direktør Jakob Brandt.

Han er begejstret over, at tre af hans medlemsvirksomheder – heriblandt føromtalte Green Hydrogen Systems – får muligheden.

"Det er helt oplagt, at vi bringer de mindre danske virksomheder i spil i en europæisk kontekst. Det er normalt sværere for en lille virksomhed at åbne døren til en stor virksomhed som eksempelvis Shell. Men her har man muligheden for at præsentere sig selv og få skabt den åbning. Det er helt unikt," siger Jakob Brandt.

"Lige nu er vi omgivet af olie- og gasproduktion," siger SMVdanmark-chefen og peger ind mod havneindustrien fra sin plads på Prinses Amalia:

"Danske virksomheder har teknologi, der kan være med til at skalere op for produktionen af grøn brint. Og det er den store udfordring; at skalere op hurtigt nok. Og der er så stor efterspørgsel efter det her, at der er plads nok til os alle".

Trylleshow til ære for Kronprinsen

Selvom Rotterdam Havn ikke er et sted til spas og løjer, fordi den mindste smule uopmærksomhed kan have fatale følger, er der alligevel plads til at lege lidt med noget af det brint, som der bliver talt så meget om. Kronprinsen skal jo også have noget at berette hjem om.

Så under kyndig overvågning bliver der sat ild til noget brint og derefter hældt vand på, indtil der kommer et ordentligt brag og en flamme på størrelse med Rundetårn.

Et hurtigt glimt af Kronprinsens PET-sikkerhedsvagts betonskårne ansigt afslører, at det ikke er hans favoritpunkt på dagens dagsorden; sådan umotiveret at starte en stor eksplosion få meter fra den kommende konge.

Der er dog alligevel en pointe med ildopvisningen, lyder det bagefter. En overgang til grøn energi på havnen skaber nemlig nye sikkerhedsudfordringer. I stedet for at bekymre sig om olie og gas skal havnens sikkerhedspersonale fremover efteruddannes i de farer, der følger med udbygningen af vind og især brint.

Den opgave har en dansk virksomhed allerede påtaget sig. RelyOn Nutec hedder den, og selskabets administrerende direktør, Torben Harring, deltager naturligvis også i erhvervsfremstødet.

Som en af de danske virksomheder, der allerede har slået sit navn fast på havnen i Rotterdam, kan Torben Harring dele ud af sine erfaringer.

"Der er stor villighed til samarbejde på havnen. Det virker rigtig lovende, at den danske og den hollandske viden inden for energiomstilling kan blive brugt sammen," siger han og slår fast:

"Rotterdam Havn er en af de største kemiske faciliteter i Europa og derfor afgørende i den europæiske grønne omstilling".

Hvad ender et erhvervsfremstød ud i?

Selvom der finder 30.000 sejlture sted hvert år i Rotterdam Havn, er denne med Prinses Amalia måske alligevel en af dem, der kan sætte et varigt aftryk. Og her tænkes ikke på CO2-aftryk.

De hollandske virksomhedsledere og beslutningstagere ombord på skibet er i hvert fald eftertragtede folk blandt de ivrigt pitchende danskere, som vil elske at forsyne havnen med grøn brint og vindenergi.

Det er sådan, Danmark i praksis sælger sig selv. De prominente hollandske forretningsfolk og politikere bliver lokket til med udsigten til at møde den kommende danske konge.

Og når de har bidt på krogen, er de driftige danskere hurtige til at udnytte muligheden. Men så er spørgsmålet til en million, om sådan et erhvervsfremstød overhovedet fører konkrete resultater med sig, eller om det bare er ufrugtbart netværkslingo.

Noget kunne tyde på, at nogle af virksomhederne i hvert fald fik en fisk på krogen. Visse virksomheder måtte nemlig melde afbud til sejlturen med Prinses Amalia for i stedet at holde forretningsmøder.

"Nogle gange rammer man den lige bagi, andre gange gør man ikke," siger viceadministrerende direktør i DI, Thomas Bustrup, om de danske erhvervsfremstød.

Hvis vi om fem år besøger Rotterdam Havn igen, ville vi så kunne se en masse grønne danske løsninger rundt omkring som resultat af dette erhvervsfremstød?

"Man vil kunne se projekter, hvor danske løsninger har været med til at spille en rolle. Det er jo kendetegnende ved den store transformation i energisektoren, at ingen kan levere hele løsningen".

"Selv en global virksomhed som Shell, der har en større omsætning end Danmark, har ikke alle løsningerne. Så vi er alle sammen afhængige af, at vores ypperste virksomheder arbejder sammen. Hollandske og danske virksomheder inden for samme branche ser hinanden som samarbejdspartnere, ikke konkurrenter".

Lige inden sejlturen med Prinses Amalia når sin ende, åbenbarer et nyt havnemiljø sig. Væk er olien og de store tankskibe. I stedet kan man fra yachtens dæk glimte hundredvis af aflange hvide pæle, der sat sammen kan blive til store vindmøller.

Den grønne omstilling er i gang.