Bliv abonnent
Annonce

Færøsk politiker: Der bør ikke sidde færøske medlemmer i Folketinget

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
23. april 2025 kl. 14.05

Når et flertal af Folketingets medlemmer torsdag forventes at bakke op om, at Lars Aagaard (M) kan fortsætte som klimaminister, er det blandt andet takket være støtte fra de fire nordatlantiske medlemmer af Folketinget.

Altinget afdækkede før påske, hvordan det færøske medlem Sjúrdur Skaale tidligere havde advaret imod netop den indblanding, og nu åbner han op for, at han som færøsk medlem slet ikke bør have en plads i Folketinget.   

"I fremtidens rigsfællesskab bør der nok ikke vælges mandater til Folketinget fra Færøerne," skriver Sjúrdur Skaale således i et debatindlæg i Weekendavisen onsdag.

Læs også

I debatindlægget skriver han, at han godt kan forstå, at oppositionen før påske vedtog at sende sagen om Lars Aagaard til afstemning i salen, fordi det udstiller det paradoks, at opbakningen til klimaministeren beror på nordatlantiske mandater.

Og der er noget galt, mener Sjúrdur Skaale, når et flertal af danske politikere i det danske parlament ikke kan få deres vilje, fordi de nordatlantiske medlemmer giver magten til mindretallet.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix. Onsdag eftermiddag, da Folketinget behandlede en hasteforespørgsel om klimaminister Lars Aagaards fremtid, gik Sjúrður Skaale på talerstolen og gentog sit budskab om de færøske mandater.


En systemfejl

Da det stod klart, at regeringen havde sikret opbakning til Lars Aagaard i kraft af de nordatlantiske mandater, afviste Sjúrdur Skaale over for Altinget, at hans mandat skulle være blevet købt i sagen.

"Jeg har ikke sat nogen 'pris' på min stemme i denne sag!" skrev han i en sms til Altinget.

"Jeg har ikke krævet noget 'til gengæld'. Jeg støttede regeringen, da den blev dannet – og støtter den i denne konkrete sag," lød det.

Afstemningen i morgen er et symptom på en systemfejl i det danske system

Sjúrdur Skaale (Javnaðarflokkurin)
Færøsk folketingsmedlem

I sit debatindlæg til Weekendavisen skriver Sjúrdur Skaale, at afstemningen om Lars Aagaard er et symptom på en systemfejl i det danske demokrati.

Det gentog han, da TV 2 onsdag spurgte, hvorfor det færøske medlem torsdag kan gå i folketingssalen og stemme og på den måde blande sig i dansk politik, når han mener det, han gør: 

"Når du knytter snørebåndene, går ind på den politiske bane, så er du med. Det er ikke afstemningen i morgen, der er noget galt med, det er selve systemet. Afstemningen i morgen er et symptom på en systemfejl i det danske system,"  sagde Sjúrður Skaale til TV 2.

Onsdag er Lars Aagaards fortsatte virke som minister til debat i Folketingssalen, og torsdag er der afstemning. 

 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026