Finansministeriet har undervurderet dansk økonomi med over 300 milliarder siden 2010

Man kan godt have en mistanke om, at Finansministeriet er lidt for forsigtige i deres skøn for at indgyde en stemning af, at der er behov for mådehold.
Frederik Imer Pedersen
Cheføkonom 3F
Ud over at være et udtryk for den årlige balance mellem de offentlige indtægter og udgifter, så har den faktiske offentlige saldo også betydning i forhold til kravene i EU’s finanspagt om at holde det årlige underskud på under 3 pct. af BNP.
Den danske finanspolitik lægges dog først og fremmest fast i forhold til den såkaldte strukturelle saldo, der ifølge budgetloven højst må udgøre 0,5 pct. af BNP.
Den strukturelle saldo er en beregningsmetode, hvor udsvingene i den årlige indtægter og konjunkturer er forsøgt ’neutraliseret’ på baggrund af en række antagelser om blandt andet de forskellige indtægtskilders ’normalniveau’.
Skiftende danske finansministre kan have holdt dansk økonomi i unødigt stramme tøjler i årene, siden den økonomiske krise ramte Danmark i 2008.
År efter år har Finansministeriet forudset markante milliardunderskud på de offentlige finanser. Og år efter år har virkeligheden vist sig væsentligt mere gunstig, når året er omme, og indtægter og udgifter føres til regnskab.
Siden 2010 er der i snit hvert år kommet 40 milliarder kroner mere i kassen, end Finansministeriet har forudsagt ved årets begyndelse. Samlet set summerer det op til, at Finansministeriet fra 2010 til og med 2017 har undervurderet balancen mellem udgifter og indtægter i den offentlige sektor med knap 320 milliarder kroner.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Tænketank advarer politikerne før stor klimastatus: "Alt peger mod højere CO2-udledninger"












