FN foreslår stop for subsidier til fossile brændsler

Det skal være slut med subsidier til fossile brædsler. Sådan lyder en af anbefalingerne fra FN's klimapanel forud for Rio+20-mødet om bæredygtig udvikling i juni, som EU-klimakommissær Connie Hedegaard præsenterede i København mandag.
Der bliver et stort behov for en bæredygtig udvikling, når vi skal dække verdensbefolkningens behov for fødevarer, energi og vand i fremtiden, lød det fra den tidligere danske minister.
"Et menneske, der bliver født i dag - når vedkommende er fyldt 18 år, så siger den viden, vi har til rådighed, så vil verden have brug for mindst 50 procent flere fødevarer, mindst 45 procent mere energi og mindst 30 procent mere vand," fortalte kommissæren.
Med sig havde hun en række værktøjer. Blandt andet et stop for subsidier af fossile brændstoffer.
"På verdensplan støttes vedvarende energi med ca. 60 mia. US-dollars. Med andre ord, syv gange så mange subdier går til fossile brændsler. Det jo ikke specielt klogt," fortæller Connie Hedegaard.
Ikke kun miljø
Udviklingsminister Christian Friis Bach har stor ros til klimapanelets anbefalinger:
"Vi må ikke gøre Rio til en miljøkonference. Der skal også være et stærkt fokus i rapporten på uddannelse, sundhed og lighed."
"Vi må afmontere frygten for, at den grønne økonomi giver nye barrierer," siger Christian Friis Bach.
Connie Hedegaard foreslår desuden fokus på grønne indkøb i den offentlige sektor og supplerer det danske EU-formandskabs vision om at få nedfældet et juridisk bindende direktiv i EU, som indebærer, at tre procent af offentlig bygningsareal skal energirenoveres på årsbasis. Klimakommissæren underbygger dette med, at en bro kan bygges imellem energieffektiviseringsindsatsen og nye arbejdspladser til den konjunkturfølsomme byggesektor.
Anbefalinger i klimapanelets rapport:
Seks nøglepunkter i panelets rapport:
Kerneproblemfelterne - energi, fødevarer og vand - bør integreres til ét sammensat problemfelt. Panelet fremhævet, at dette skal bidrage til at knække koden på den truende fødevarekrise med et stigende fødevare-, energi- og vandbehov i takt med en voksende verdensbefolkning.
Udfase statsstøtte til den fossile brændselsindustri med det formål, at vedvarende energi hurtigere bliver konkurrencedygtig på markedet. I forlængelse heraf anbefaler panelet, at pålægge CO2-skat over for hav- og luftfartssektorerne.
Lighed skal udgøre et led på vejen mod bæredygtig udvikling. De unge bør involveres mere i samfundet, politik og arbejds- og virksomhedsudvikling.
Bæredygtige valg bør være tilgængelige og prisoverkommelige for forbrugerne.
Det internationale fællesskab bør skabe et nyt bæredygtig udviklingsindeks, som ikke inddrager bruttonationalproduktet i indsekskurven.
Internationale, multilateralle organisationer, institutioner og råd vil, ifølge panelet, spille en afgørende rolle i bestræbelserne på, at regeringer opsætter milepæle inden for bæredygtig udvikling.
Omtalte personer
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Maria Gjerding i stort forsvar for grøn trepart
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- Professor til energidirektør: Ingen kunne have forudset AI-revolutionens massive pres på elnettet












