Fogh: Muhammedkrisen ændrede mit syn på grøn energi

Fem år efter, at Anders Fogh Rasmussen (V) tordnede, at ”ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø” havde fået det ringere af VK-regeringens miljøpolitik, fik det grønne pludselig en helt anden, kærlig omfavnelse i slutningen af hans statsministerperiode.

I taler på Københavns Universitet, ved Folketingets åbning og på Venstres landsmøde i Herning i 2008 slog Fogh tonen an til et af de mere bemærkelsesværdige skift i dansk politik.

Slut med at rive Svend Aukens (S) miljøimperium ned. Nu var en ”ny grøn økonomi” vores tids ”store månelandingsprojekt”.

I Altingets januarmagasin, der i denne måned indeholder et temanummer om klima og energi, fortæller den tidligere statsminister om årsagen til sit farveskift.

”Jeg forstår da godt, hvis man undrer sig over, hvad Muhammed har at gøre med dansk energiforsyning. Men muhammedkrisen var faktisk det, som for alvor gjorde udslaget for mig,” forklarer Anders Fogh Rasmussen i dag.

”Det var under muhammedkrisen, at jeg erkendte, hvor stor en fordel det er for Danmark at være uafhængig af energi fra Mellemøsten,” fortsætter han.

Fogh så flere grunde til at vælge en mere grøn vej: Det vil forbedre miljøet at udskifte kul og gas med vedvarende energi, det vil give indtægter fra eksport af grøn teknologi, det vil fremtidssikre energiforsyningen, og det vil kunne gøre Danmark sikkerhedspolitisk mere uafhængige.

”Men den sikkerhedspolitiske vinkel var den afgørende for mig,” siger Anders Fogh Rasmussen, som ikke lægger skjul på, at den vinkel også gjorde kursskiftet mere spiseligt for sit eget parti.

Læs hele interviewet med Anders Fogh Rasmussen i det nye Altinget: magasin, der udkommer torsdag 11. januar.