LA: For 21. gang er det sidste chance for menneskeheden

Af Villum Christensen (LA)
Klima- og energiordfører

Det er vel længe siden, at så mange prominente politikere er mødt op til starten af en COP-session, som vi har set i år. Alle de store er der, og det skorter ikke på de svulstige statsmandsord, når menneskeheden skal reddes.

Det kan efterhånden ellers virke lidt trivielt, når pressen på ny ruller de mange skræk- og rædselsscenarier op som baggrundstæppe til disse taler. Vi har ligesom hørt det før. Det er sidste chance, der skal handles nu.

Sølle temperaturreduktion
Siden den første COP er det ikke lykkedes at nedbringe CO2-udledningerne. Kun den økonomiske krise har kunnet levere så at sige, hvilket i øvrigt falder i tråd med Concitos udmelding om, at det virkelig ville batte, hvis vi blev liggende på sofaen og lod være med at arbejde så meget. Altså blev fattigere.

Derfor er det også rigtig glædeligt, at det nu ser ud til, at der bliver nedsat en teknologifond, som svaret på udfordringerne. Det støtter vi varmt.

Villum Christensen (LA)
Klima- og energiordfører

Det er formentlig sandt, men man kunne også være lidt mere konstruktiv og spørge, hvad forskel det vil gøre for menneskeheden, hvis vi lader som om, at de mange statsmænd holder ord og vil bruge op mod de nødvendige 1000 milliarder dollars årligt på deres CO2-reduktionsprogram.

Det vil på baggrund af IPCC's egne antagelser medføre en temperaturreduktion på sølle 0,17 grader i år 2100.

Støtter teknologifond
Med andre ord vil forsikringspræmien blive alvorligt meget dyrere end huset. Og lur mig om der ikke i løbet af 85 år vil blive udviklet teknologier, som er billigere og renere, og som gør langt større nytte end at presse en dyr og næsten ligegyldig CO2-reduktion igennem.

Derfor er det også rigtig glædeligt, at det nu ser ud til, at der bliver nedsat en teknologifond, som svaret på udfordringerne.

Det støtter vi varmt.

I øvrigt skal man nok også huske, at det ikke alene er politiske beslutninger, der ændrer verden, men i langt højere grad teknologiudviklingen.

Det største miljøproblem ved forrige århundredskifte i New York var hestemøg fra små 200.000 heste som gjorde, at man ikke kunne komme frem og tilbage. Enorme fluesværme plagede indbyggerne, og der spredtes sygdomme som tyfus m.m.

Teknologierne overrasker altid
Hele dette uendelige miljøsvineri blev som bekendt ikke løst af afgifter på hestemøg eller begrænsninger i hestenes adfærd. Nej, det gjorde fremkomsten af bilen. I år 1900 blev solgt 4192 biler i USA og bare 12 år efter 356.000.

Det kan i en hysterisk klimadebat være nyttigt at erindre sig historien, når man forsøger at kigge hundrede år frem. Teknologierne overrasker os altid, og det vil de også gøre på dette område.

Jo rigere et samfund bliver, desto mindre vil man finde sig i miljøsvineri, så velfærd kan sagtens gå hånd i hånd med en ansvarlig miljø- og klimapolitik.